Annonce
Trekantområdet

Kommunen låner over 300 millioner: Sådan bliver de betalt tilbage

Der skal fordeles over 300 millioner til anlægsprojekter i Fredericia Kommune. Pengene skal også være med til at booste beskæftigelsen samt holde hjulene i gang i kølvandet på corona-krisen. Og der er også en plan for, hvordan de lånte penge igen skal betales tilbage. Arkivfotos: Søren Gylling, Michael Bager, Peter Friis Autzen og Peter Leth-Larsen
De årlige afdrag på det over 300 millioner kroner store lån, optaget for at sætte fut i anlægsprojekter i Fredericia Kommune, stiger. Men renten er stadig lav.
Annonce

Fredericia: Først var det 165, så blev det 251. Nu er tallet over 300.

Så mange millioner skydes der i anlægsprojekter i Fredericia Kommune. Det sker, fordi kommunen har mulighed for at låne millionerne til en lav rente – og fordi anlægsloftet er blevet fjernet for i år.

Over 300 millioner kroner skal altså i raketfart forvandles til nye fortove, ny asfalt, byudvikling og nye tiltag i landsbyerne. Det er blot et udsnit af en række områder, der får en økonomisk indsprøjtning.

De fleste ville nok tabe pusten ved synet af en bankudskrift, hvor 315 millioner kroner stod i rødt. Ikke desto mindre er det virkeligheden i Fredericia Kommune, og selvom pengene er lånt for at booste beskæftigelsen lokalt samt for at holde hjulene i gang, så er pengene ikke gratis. Men renten kan vist passende kaldes ualmindelig lav.


Ifølge økonomichefen er der tale om, at de langfristede lån øges med cirka 315 millioner kroner, som fortsat skal betales tilbage over 25 år.

Uddrag fra artiklen


Det Konservative Folkeparti i Fredericia ønsker svar på, hvordan de mange millioner skal tilbagebetales. Det gør Søren Grøn Stampe blandt andet i et læserbrev bragt i Fredericia Dagblad.

Vi har spurgt økonomichef i Fredericia Kommune, Tommy Abildgaard om, hvordan afdragsmodellen ser ud.

Annonce

Flere lån afdraget

Ifølge økonomichefen er der tale om, at de langfristede lån øges med cirka 315 millioner kroner, som fortsat skal betales tilbage over 25 år. Inden lånebeløbet blev hævet fra de 251 millioner kroner til de cirka 315 millioner kroner, hed det årlige afdrag inklusive renter på 10 millioner kroner.

Det beløb er nu hævet med cirka fire millioner, oplyser Tommy Abildgaard.

Renten på lånet hedder 0,45 procent.

Anlægsinvesteringerne skal som udgangspunkt være afsluttet i 2020 for, at de kan lånefinansieres.

I starten af maj lød det fra borgmester Jacob Bjerregaard (S), at ”pengene bliver ikke taget fra driften og velfærdsrammerne”.

Han nævnte i samme forbindelse, at da renten er historisk lav, er det muligt at optage fordelagtige lån. Samtidig havde kommunen, ifølge borgmesteren i starten af maj, stort set afbetalt en række større lån, så den ”samlede afdragsprofil vil være status quo”.

- Afdragene er af finansiel karakter og vil blive afdraget fra kommunens kassebeholdning, har borgmesteren tidligere udtalt til Fredericia Dagblad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce