Annonce
Billund

Kommunen rydder for meget op efter borgerne: Små genbrugspladser skal have bomme og åbningstider

Alt for meget affald bliver sorteret forkert på kommunens nærgenbrugsstationer. I et forsøg på at forbedre forholdene på pladserne lægger Billund Kommune nu op til at indføre åbningstider samt at sætte bomme for pladserne. Personerne på fotoet har intet med historien at gøre. Arkivfoto: Joan Karlsen
Alt for meget af det affald, der bliver afleveret på kommunens tre nærgenbrugsstationer, bliver fejlsorteret. Billund Kommune lægger nu op til, at der skal opsættes bomme og indføres åbningstider på de tre pladser i Filskov, Sdr. Omme og Vorbasse.
Annonce

Vorbasse/Filskov/Sdr. Omme: Det er nødvendigt at stramme gevaldigt op på reglerne på kommunens tre nærgenbrugsstationer i Filskov, Sdr. Omme og Vorbasse. De tre genbrugspladser er døgnåbne og som udgangspunkt ubemandede, og det er åbenbart mere, end brugernes selvjustits kan håndtere.

I hvert fald er der store problemer med sorteringen på de tre genbrugsstationer. Stikprøver viser, at fejlsorteringen samlet udgør cirka 25 procent, og sidste år blev der i gennemsnit henstillet 140 kilo affald på hver af de tre genbrugsstationer. Det duer ikke på den lange bane, og det er derfor nødvendigt at stramme op.

- Hvis vi fra starten havde vidst, hvordan det ville udvikle sig, tror jeg ikke, de var blevet lavet. Der var heller ikke dengang udbredt enighed om, at det var en god idé, og jeg var også selv lidt skeptisk. Men nu er de der, og jeg tror, at borgerne er glade for dem, siger Per Nyhus (DF), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune.

Hvis vi fra starten havde vidst, hvordan det ville udvikle sig, tror jeg ikke, de var blevet lavet.

Per Nyhus (DF) om kommunens tre nærgenbrugsstationer.

Annonce

For meget bliver fejlsorteret

Politikerne i teknik- og miljøudvalget skal derfor snart tage stilling til et forslag om at hegne nærgenbrugsstationerne ind, ligesom der ifølge forslaget skal opsættes indgangsbomme og indføres åbningstider. Dermed er der en bedre kontrol med, hvem der benytter pladserne, ligesom det er muligt at identificere dem, der sorterer forkert.

- Pladserne har egentlig fungeret okay, men det går lidt galt med sorteringen. Det er dyrt at komme af med affald, der ikke er ordentligt sorteret, så det bliver en dårlig forretning, og der er kun borgerne til at betale for det, siger Per Nyhus, der også har kunnet konstatere, at kommunens genbrugsstationer bliver lidt for flittigt brugt af personer, der ikke bor i Billund Kommune.

- Især i Billund kan vi se, at der kommer en del, som ikke bor i kommunen, men som måske arbejder i Billund. På nærgenbrugsstationerne er det i Sdr. Omme, det er værst. Der kommer en del fra nabokommunen, siger Per Nyhus.

Annonce

App skal give adgang

Det er tanken, at der i forbindelse med etableringen af bomme foran genbrugsstationerne skal laves en app, som brugerne på pladsen kan bruge til at få adgang. Dermed bliver brugerne registreret, når de kører ind på genbrugspladsen.

- Jeg har spurgt, om det ville være muligt at lave en ordning med sygesikringsbevis, men forvaltningen vil hellere arbejde med en løsning, hvor folk tilmelder sig og får adgang via et kort eller en app. Grunden til det er blandt andet, at der kan sendes beskeder ud til folk via en app, siger Per Nyhus.

Det vil koste en god million kroner at få nærgenbrugsstationerne optimeret. I dag koster det dog 235.000 kroner om året mere end planlagt at holde pladserne kørende, fordi der konstant skal ryddes op efter brugernes fejlsorteringer.

Genbrugsstationerne i Filskov og Sdr. Omme kan desuden se frem til at blive hegnet ind, hvilket allerede er tilfældet i Vorbasse. Her er det desuden planen, at vejen, som giver adgang til pladsen, skal asfalteres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce