Annonce
Vejle

Røg eller damp? Kommunen skal have for 4,3 millioner kroner flere og bedre brandalarmer

Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce

Vejle Kommune: Der skal indkøbes nye og mere følsomme brandalarmer til Vejle Kommunes institutioner i den kommende tid.

Det besluttede byrådet på seneste møde, og her blev man også enig om, at der skal afsættes 4,3 millioner kroner til indkøbet.

Pengene er der allerede, for de stammer fra det plus på kontoen, som stod tilbage efter genopbygningen af Petersmindehallen, som brændte i 2017.

Vejle Kommunes bygninger er i dag dækket af automatiske brandalarmer på 141.821 kvadratmeter af  byggemassen, og dette skal øges med 25.000 kvadratmeter i forbindelse med den nye investering, fortæller Kurt Jepsen, der er risikostyringskonsulent ved Vejle Kommune.

Han oplyser endvidere, at de nye ABA-centraler med tilhørende detektorer er mere intelligente end de nuværende, og eksempelvis kan kende forskel på damp og røg.

Derfor har han ikke en forventning om, at der vil komme øgede udgifter til udrykning til blinde alarmen på grund af tekniske fejl.

Vejle Kommune havde 86 fejlalarmer i 2019 svarende til 1,15 fejl per anlæg. Det kostede kommunen 680.432 kroner til TrekantBrand, som rykkede ud til de blinde alarmer.

Desuden betyder de nye alarmer, at Vejle Kommune får reducerede udgifter til brandforsikringspræmier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

"Så skal han hjem og holde fest...": Nej, børnefødselsdage må vente til oktober, hvis det står til kommunen

Debat

Så fik vi et regionsbudget i hus

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce