Annonce
Billund

Kommunen vil se sine sponsoraftaler efter i sømmene

Billund Trav lukker ved årets udgang, men i løbet af 2021 er der 17 tv-transmitterede løbsdage. Billund Trav håber, at Billund Kommune vil bakke op ved at købe markedsføringsplads på travbanen. Arkivfoto: PR
Billund Kommune vil nu tage en vurdering af, om kommunen får en vare svarende til den værdi, der bliver betalt, når den indgår markedsføringsaftaler med idrætsforeninger. Flere foreninger er vilde efter at lave aftaler med kommunen.

Billund Kommune: Hvert år bruger Billund Kommune 425.000 kroner på markedsføring ved at indgå sponsoraftaler med lokale sportsklubber. De penge er ikke spor vanskelige at få afsat, men politikerne har nu bedt kommunens forvaltning om et oplæg til, hvordan puljen i fremtiden kan blive bedst muligt anvendt.

- Der er kommet stor opmærksomhed på, om man gør tingene rigtigt og lovligt, og det vil vi være helt sikre på, at vi gør. Så vi har bedt forvaltningen komme med et oplæg om, hvordan vi får det lavet, så det holder vand, siger borgmester Ib Kristensen (V).

Når en kommune bruger sine – læs: skatteborgernes – penge på sponsoraftaler, er det et lovkrav, at kommunen får en vare til en værdi, der svarer til det beløb, som er blevet betalt. Det sker som udgangspunkt i form af reklamer.

Annonce

Så der skal foretages en vurdering af, hvor meget et reklameskilt i eksempelvis Lynghallen er værd i kroner og øre?

- Vi vil være sikre på, at vi får en vare, som har den værdi, som vi betaler for, siger borgmesteren.

Flere ansøgninger på bordet

Ud af de 425.000 kroner, som ligger i puljen hvert år, har kommunen allerede brugt langt størstedelen af pengene for 2021. De 200.000 kroner går til GGIF Håndbold, mens Grindsted Speedway Klub får 160.000 kroner. Dermed er der beskedne 65.000 kroner tilbage for i år, og dem er der flere, der meget gerne vil have del i.

Gyttegård Golfklub håber, at Billund Kommune vil lave en markedsføringsaftale over tre år, så klubben i år kan få 100.000 kroner, mens beløbet kan stige med 25.000 kroner om året i de kommende to år.

Også Billund Trav vil gerne være med på vognen. Billund Trav lukker ved årets udgang, men i år er der 17 tv-transmitterede løbsdage, og når travbanen til sommer kan fejre sin 50 års fødselsdag, er planen at afvikle et løb benævnt ”Billund Kommunes Ærespræmie”. Billund Trav håber at kunne sælge sponsorater til kommunen for 40.000 kroner, hvilket er et lavere beløb end sidste år.

Politikerne vil tage stilling til de to ansøgninger på næste måneds møde, når forvaltningen har lavet sin vurdering af området.


Der er kommet stor opmærksomhed på, om man gør tingene rigtigt og lovligt, og det vil vi være helt sikre på, at vi gør.

Ib Kristensen (V), borgmester


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stadsarkitekten afviser kritikken af vandkunsten ved Vejle Rådhus: 'Det fungerer både til hverdag og fest'

Annonce