Annonce
Billund

Kommunen vokser: Både Vorbasse og Filskov er blevet større

Vorbasse Marked fylder meget i en lille by som Vorbasse, og det er altsammen med til at gøre Vorbasse attraktiv for tilflyttere. Arkivfoto: Benny F. Nielsen.
Det er ikke kun de største byer, der vokser. Tal fra Danmarks statistik viser, at også flere af de mindre byer i kommunen har flere indbyggere i dag end for 10 år siden.

Billund Kommune: Der kommer stadig flere indbyggere til kommunen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at Billund Kommune fra indgangen til 2011 frem til indgangen til 2021 voksede med 1,5 procent, så der ved årets begyndelse var 26.551 indbyggere inden for kommunegrænsen.

I 2017 blev der lavet en prognose, der viser, at Billund Kommune om fem år skal runde 27.000 indbyggere. Det er endnu for tidligt at konkludere, om befolkningsfremgangen er stor nok, til at det kommer til at ske.

Efterspurgte kvaliteter i landsbyerne

Ikke overraskende er det Billund, der gennem de seneste 10 år har oplevet den største fremgang. Men også Filskov og Vorbasse er vokset ganske pænt, og det er ikke noget, der overrasker Billund Kommunes bosætningskoordinator Marianne Thomsen.

- Både Filskov og Vorbasse har nogle kvaliteter, som er efterspurgte. Der er et stort engagement i foreningslivet i begge byer, og det er noget, som jeg oplever stor efterspørgsel på fra tilflyttere. De vil gerne være en del af et fællesskab, siger Marianne Thomsen.

Indbyggertallene i Billund Kommunes byer

Så mange mennesker boede der pr. 1. januar 2021 i Billund Kommunes byer. Tallet i parantes viser stigning/fald i forhold til 1. januar 2011.

  • Hele kommunen: 26.551 indbyggere (+1,5 procent).
  • Grindsted: 9761 indbyggere (+2,2 procent).
  • Billund: 6643 indbyggere (+8,2 procent).
  • Sdr. Omme: 1684 indbyggere (-3,6 procent).
  • Vorbasse: 1325 indbyggere (+6 procent).
  • Hejnsvig: 1019 indbyggere (-1,2 procent).
  • Filskov: 658 indbyggere (+7,2 procent).
  • Stenderup-Krogager: 651 indbyggere (+1,5 procent).

- I Filskov er mange ting centreret omkring friskolen og ting, der springer ud derfra, og i Vorbasse er mange ting centreret omkring markedet og de ting, der kommer derfra, tilføjer hun.

Annonce

Nedgang i Sdr. Omme og Hejnsvig

Kun to ud af kommunens syv byer har i i perioden 2011-2021 oplevet nedgang i antallet af indbyggere. Værst er det gået ud over Sdr. Omme, der i løbet af de 10 år har haft et fald på 3,6 procent. Også Hejnsvig har oplevet et mindre fald.

Marianne Thomsen har ikke noget konkret bud på, hvorfor det er gået tilbage i netop disse to byer, men hun påpeger, at indbyggernes gennemsnitsalder ofte er lidt højere i de mindre byer i forhold til de større.

- Oftest er der en ældre befolkning i de mindre byer, og når de så falder bort, sker der et fald, hvis de ikke bliver erstattet af nye, siger hun.

Grindsted er fortsat klart kommunens største by, mens Billund sætter sig på en klar andenplads.


Både Filskov og Vorbasse har nogle kvaliteter, som er efterspurgte. Der er et stort engagement i foreningslivet i begge byer, og det er noget, som jeg oplever stor efterspørgsel på fra tilflyttere.

Marianne Thomsen, bosætningskoordinator, Billund Kommune


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Peanutbutter-banana-sandwich og portugisiske grillspyd: Det har der været serveret på Vejlegården siden fagkonflikten

Erhverv

De seks vigtigste ting, du skal læse, for at forstå konflikten på restaurant Vejlegården

Annonce