Annonce
Billund

Kommunens beregninger: Engbo vil være meget dyr at drive videre

Engbo fotograferet en mørk vintermorgen. Foto: Benny Baagø
Forvaltningen har regnet på, hvad det vil koste at drive Engbo videre. Facit er, at det bliver meget dyrt. Merudgiften bliver på over tre millioner kroner.

Stenderup-Krogager: 850 kroner mere per borger per døgn.

Så meget vil det ifølge forvaltningens beregninger koste Billund Kommune at drive plejehjemmet Engbo i Stenderup-Krogager videre. Hver enkelt plejehjemsplads på Engbo vil altså koste omkring 300.000 kroner mere om året i forhold til andre plejehjemspladser.

Det skyldes, at politikerne i forbindelse med budgetforliget besluttede at samle kommunens aflastningspladser på Sydtoften i Grindsted. Dermed fjernede man en del af grundlaget for Engbo, idet en række pladser herfra skal flyttes til Sydtoften. Forvaltningens beregninger tager derfor udgangspunkt i et scenarie, hvor der er ti plejehjemspladser tilbage på Engbo. Vurderingen er, at de seks sidste lejligheder er for små, hvis ældre skal bo i dem varigt og ikke kun i kort tid.

Annonce

Få beboere og samme udgifter

Selvom der så kun er ti plejehjemsbeboere tilbage på Engbo, skal der fortsat være personale. Forvaltningen har beregnet, at man kun kan undvære en enkelt dagvagt. Der vil altså fortsat være de fleste udgifter til lønninger, herunder til en nattevagt, en daglig leder og til ansatte i køkkenet. Dertil kommer faste udgifter til el, vand og varme, som skal fordeles på færre boliger.

- Det er alt det til sammen, der gør, at prisen vil stige. Vi har i vores beregninger sammenlignet med Hejnsvig Plejecenter, der koster næsten det samme, som Engbo gør i dag. På bundlinjen står, at det vil koste 850 kroner mere per beboer per døgn at drive Engbo videre med ti plejehjemspladser, siger Thomas Foged, direktør for voksenområdet.

Dermed er den samlede merudgift i følge forvaltningens beregninger over tre millioner kroner om året.

Annonce

Man sårer en landsby

Leif Kruse, formand for fællesrådet i Stenderup-Krogager, synes dog, at Engbo er alle pengene værd.

- Havde vi fået lov at beholde de 16 plejehjemspladser, vi havde i tidernes morgen, så havde vi haft et godt Engbo i dag. Det er politikerne, der har ødelagt et velfungerende plejehjem, allerede dengang de gjorde nogle af pladserne til korttidspladser. Det kan ikke være rigtigt, at det nu skal gå ud over vores Engbo. Man sårer en hel landsby på den måde, siger han.

Går sagen om Engbos lukning den sædvanlige gang gennem det politiske system, bliver beslutningen bekræftet af økonomiudvalget i uge 50. Ugen efter er det op til det samlede byråd at træffe en endelig beslutning.


På bundlinjen står, at det vil koste 850 kroner mere per beboer per døgn at drive Engbo videre med ti plejehjemspladser.

Thomas Foged, direktør for voksenområdet.
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

VEJLE For abonnenter

Heidis bryllupsgave var en rød knallert: Mød sko-sælgeren, der elsker at få Vejle til at 'smage dansk'

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

Vejle For abonnenter

Så faldt hammeren: Ekskluderede medlemmer af Vejle Motorbådklub har fået deres dom - 'nu er de værste smidt ud'

Alarm 112

Brand blev opdaget, da videoovervågningen forsvandt: Der var kun røg, da brandvæsnet nåede frem

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce