Siden 1850'erne har der været flag over kongehøjene i Jelling. De sidste 114 år har man ført splitflag med kongelig tilladelse
Jelling: Formaliteterne er i orden, når der flages med split over kongehøjene i Jelling. Kongen himself skrev under på en anbefaling fra sin minister i 1903
Man må nemlig ikke bare sådan lige flage med splitflag. Tidligere har Jelling haft fem splitflag, men i takt med afviklingen af samfundets fællesskaber er antallet nu mere end halveret. Tidligere flagede postmesteren, stationsforstanderen og seminariet med splitflag som de statsinstitutioner, de var.
De to splitflag, Jelling endnu har i behold, findes et usædvanligt sted, nemlig over kongehøjene i byens tidligere centrum. Det med at flage fra højene er en gammel foreteelse i Jelling. Flere tegninger og malerier viser, at det er begyndt i første halvdel af 1850'erne. Meget tidligere kan det næppe være, for før den tid var flaget nærmest kun kongens. Kong Frederik 7. tillod borgerne at flage.
Kongens signatur
26. september 1903 underskrev kong Christian 9. en indstilling fra justitsminister Alberti på en ansøgning fra seminariets musiklærer K. M. Kristjansen. I mange år holdt han martskoncerter, hvis overskud gik til flag og flagstænger.
I begyndelsen af 1960'erne syntes seminariet, at arrangementet var forstyrrende. Flagningen var også på anden vis i modvind. Elementer østfra ville have flagstængerne væk. På et tidspunkt udartede det sig til et forsøg på at save flagstængerne ned med en motorsav. Undervejs i dét hærværk krydsede man dog en af de folkelige grænser, embedsmænd kan slå sig på. Nye stænger blev rejst af lokale borgere.
Røret i Jelling
Justitsministeriet blev involveret i et forsøg på at skrive flagstængerne væk fra højene, men det blev nok lidt halvhjertet, fordi ministeriet på den tid, i 1989, var mere optaget af tamilsagen. Det arkæologiske tidsskrift Skalk beskrev om dét, bladet kaldte "museumspolitiet" i en artikel med overskriften "Oprøret i Jelling".
Siden har der ikke været anden uro om flagene end vinden.
