Annonce
Billund

Konservativt skyggebyråd hjælper byrådsmedlemmer

Martin Skov Jakobsen, formand for Det Konservative Folkepartis Billundforening, er en af dem, der udgør et skyggebyråd. Skyggebyrådet læser dagsordner og referater og hjælper partiets indtil for nyligt enlige medlem Allan Munk Nielsen. Midt i december 2020 fik han følgeskab af Lars Hansen. Arkivfoto: Chresten Bergh
Bestyrelsesmedlemmer og kommunalvalgskandidater hjælper konservative byrådsmedlemmer med at holde styr på, hvad der foregår i alle politiske udvalg i Billund Byråd.
Annonce

Billund Kommune: Allan Munk Nielsen, indtil for nylig Det Konservative Folkepartis eneste medlem af Billund Byråd, behøver ikke at blive overanstrengt over både at skulle følge med i teknik- og miljøudvalget, som han sidder i, og alle de andre politiske udvalg.

Det har han folk til.

Konservative har siden starten af denne byrådsperiode haft et skyggebyråd. Det består af bestyrelsesmedlemmer og kandidater fra 2017-valget, som følger med i byrådsarbejdet.

- Vi læser dagsordner og referater. Vi undres og stiller spørgsmål, og på den måde har vi prøvet af klæde Allan bedst muligt på, siger formand Martin Skov Jakobsen.

Annonce

Skyggebyråd skiftes

Skyggebyrådet består udover ham selv af Carsten Riemann og Tommy Søgaard, og de skiftes til at følge med i, hvad der er på vej og bliver besluttet i både voksenudvalget og børneudvalget.


Byrådsarbejdet er blevet langt mere komplekst end for år tilbage med lange og ofte svære tekster. Her er det godt at være flere om at læse, for vi vil jo alle det bedste for Billund Kommune.

Martin Skov Jakobsen, formand for Konservative


Midt i december 2020 fik Allan Munk Nielsen følgeskab af Lars Hansen, tidligere Venstre og løsgænger, som har sæde i økonomiudvalget. Det betyder, at skyggeudvalget ikke behøver følge så tæt med her længere.

- Vi er meget glade for at få et siddende byrådsmedlem med i vores parti, for det giver Allan en at sparre med, siger Martin Skov Jakobsen.

Annonce

Træning af kandidater

Han understreger, at skyggebyrådet også er oprettet for at give kandidaterne til kommunalvalget træning i at læse sagsfremstillinger og referater og på den måde få en bedre fornemmelse af det politiske arbejde:

- Byrådsarbejdet er blevet langt mere komplekst end for år tilbage med lange og ofte svære tekster. Her er det godt at være flere om at læse, for vi vil jo alle det bedste for Billund Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Genstart Billund Kommune!

Billund

Privat børnehave er lukket ned: Den britiske variant af covid-19 er konstateret i både Grindsted og Billund

Annonce