Annonce
Indland

Epidemi vokser - fjerde uge i træk med kontakttal på 1,1

Kontakttallet for covid-19 er beregnet til 1,1. 10 smittede giver altså i snit smitten videre til 11 andre.

For fjerde uge i træk er kontakttallet opgjort til 1,1, og epidemien ser altså ud til at vokse. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Med et kontakttal på 1,1 svarer det til, at 10 smittede i gennemsnit giver smitten videre til 11 andre. Med andre ord vil smitten tiltage.

- Det tyder på en epidemi i fortsat vækst. Derfor vigtigt med opbakning til vaccinerne, skriver Heunicke på Twitter.

Annonce

De seneste uger er coronasmitten steget. I sidste uge var der dagligt mellem cirka 3400 og 4100 nye smittetilfælde. Der blev her set de højeste daglige tal siden december sidste år.

Antallet af indlagte er samtidig fordoblet på mindre end en måned. Det er dog stadig under halvdelen af de indlæggelser, der var 4. januar, hvor der blev registreret det højeste antal indlagte under epidemien. Her var 964 smittede indlagt.

Ifølge Magnus Heunicke har yderligere 2731 personer fået det første stik med en coronavaccine. 28.035 personer har fået et tredje stik.

Har man fået to stik med en af de to coronavacciner fra Pfizer/BioNTech eller Moderna, betragtes man som færdigvaccineret.

Men immuniteten falder formentlig over tid, og der tilbydes altså et ekstra stik. Det skal booste den igen.

Aktuelt anbefales det til alle over 65 år. I denne uge forventes Sundhedsstyrelsen at komme med en plan for revaccination af resten af befolkningen.

- Vi fortsætter vores vaccinationsindsats og øger vaccinationskapaciteten, skriver ministeren på Twitter.

Kontakttallet er bagudskuende og dækker de smittetilfælde, som har fundet sted. Tallet viser, hvordan kontakttallet så ud for ti dage siden.

Det skyldes blandt andet, at der i beregningen er lagt en tidsforskydning på syv dage ind. Det er den periode, som forventes at gå, fra man bliver smittet, til man testes positiv for coronavirus.

Derudover bruger man ikke smittetallene for de seneste tre dage, da tallene ikke er fuldendte.

/ritzau/

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Kampen minut for minut: Sådan tog VB et kæmpe point mod superligaens tophold

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Har du også undret dig over mennesker med gule overtræksdragter og 'uhyggelige' åndedrætsværn på Damhaven? Mystisk lugt har ført til overraskende opdagelse

Vejle For abonnenter

Nyt system til 100 mio. kr. skal forhindre trafikkaos på Storebæltsbroen: Derfor vil det ikke virke på Vejlefjordbroen

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Med ét forstummede ulvens hylen - Luka Djordjevic headede et stort point hjem til VB

Vejle Boldklub

Han blev den helt store helt for VB med en flot scoring i overtiden: Vi kan alle være stolte

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Børkop For abonnenter

Undersøgelse viser overraskende resultat: Jordskred i stort sommerhusområde griber om sig - kan gøre skade på bebyggelser

Vejle

Lukket café skabte problemer bag lågen: Men så trådte Tortilla Flats til

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB leverede en god præstation - tre mand ragede dog højere op end resten

Erhverv For abonnenter

Skal du have en varmepumpe? Vejlefirma leverer trods varemangel

Vejle Boldklub

VB slog til dybt inde i tillægstiden: Tog point fra topholdet

Annonce