Annonce
Erhverv

Kræft-ildsjæle vandt Initiativprisen

Vejle mod Hudcancer fik årets Initiativpris - den anden af slagsen. Prisen blev uddelt første gang sidste år. Fra venstre er det Lone Skou, Birgitte Busk, Dorthe Maglehøj og Christina Omann fra styregruppen, der modtog prisen på scenen. Foto: Nils Rosenvold
Vejle mod Hudcancer løb med årets Initiativpris ved Erhvervskonference 2019. For andet år i træk måtte Restaurant MeMu nøjes med kandidaturet.

Vejle: Det blev den frivillige organisation "Vejle mod Hudcancer", der løb med sejren, da omkring 230 repræsentanter for det lokale handels- og erhvervsliv torsdag aften skulle vælge mellem tre kandidater til at løbe med årets udgave af Initiativprisn.

Organisationen, der drives af frivillige, vandt titlen foran restaurant MeMu, der for andet år var indstillet og for andet år ikke vandt, og Torvehallerne.

- Vi er stolte over og glade for anerkendelsen, men vigtigere end det er, at vi med prisen her kan sætte fokus på hudcancer, lød det fra Christina Omann, der til daglig driver skønhedssalonen C-Beauty and Care.

Hun modtogsammen med den øvrige styregruppe i Vejle mod Hudcancer prisen på scenen i Vejle Musikteater, hvor Erhvervskonference 2019 blev afholdt.

Organisationen arbejder for at rejse penge til oplysning om og forebyggelse af hudkræft og rejste ved sin seneste gallafest i marts omkring 740.000 kroner til opgaven.

Det var publikum ved Erhvervskonference 2019, der arrangeres af Vejle Kommune, BusinessVejle, City Vejle, Aktiv Erhverv, Vejle Boldklub og Give Handel & Erhverv, der stemte prisen hjem til Vejle mod Hudcancer foran de to andre kandidater.

I alt blev der afgivet 236 stemmer via mobiltelefon i konkurrencen.

Annonce
Det var publikum i salen ved årets Erhvervskonfence, der stemte Initativprisen hjem til Vejle mod Hudcancer. Foto: Nils Rosenvold
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Alle plejecentre får måske fast læge

Annonce