Annonce
Læserbrev

Kræfterne skal samles om at få styr på vandet

Da de nævnte udfordringer ikke respekterer kommunegrænser, kræver det en fælles, koordineret indsats, som passende kan ske på regionalt plan.

Læserbrev: I lyset af de dystre forudsigelser, der kom for en dag med offentliggørelsen af FN's klimarapport, er det på høje tid at mobilisere alle kræfter for at imødegå de forventelige konsekvenser.

Med udsigt til voldsommere vejr, øgede nedbørsmænger, stigende havvand og grundvand er der nok af udfordringer i et relativt fladt land som Danmark.

Da de nævnte udfordringer ikke respekterer kommunegrænser, kræver det en fælles, koordineret indsats, som passende kan ske på regionalt plan.

I starten af september blev der afholdt en fælles udvalgskonference om miljøspørgsmål i Regionernes Hus i København. Ved denne lejlighed fremlagde Concito (Danmarks Grønne Tænketank) relevante resultater fra den seneste klimatilpasningsrapport fra 2017, "Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner".

Rapporten tegner et billede, hvor alle dele af landet har udfordringer, men på nogle parametre skiller den syddanske region sig ud og har markante problemer i vente.

Af en tabel over "sårbarhedsindeks - samlet for alle vandtyper" fremgår det, at 10 af de 33 mest sårbare kommune er i Region Syddanmark.

I denne sammenhæng er det værd at notere sig, at Nordfyns Kommune er placeret lige under Lolland Kommune, der suverænt er den mest udsatte kommune.

I rapporten konkluderes det:

"Kommunerne har et generelt utilstrækkeligt vidensgrundlag omkring lokale klima-påvirkninger i hele det hydrologiske kredsløb. Der er behov for, at kommunerne understøttes bedre gennem en strategisk og koordineret indsats fra en koalition af kompetente myndigheder og aktører. Kommunerne skal generelt understøttes med mere viden på især grundvand og havvand og koblede/sammenfaldende hændelser samt specifikt med et opdateret statsligt kortgrundlag som baggrund for den videre opdatering af klimatilpasningsplanerne."

Som jeg ser det, er det en opgave for Region Syddanmark at understøtte kommunerne og medvirke til, at en strategisk indsats koordineres.

Annonce
Bent Olsen. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

På vej forbi 2000 sølvmønter: Uhrhøjskatten har taget andenpladsen

Annonce