Annonce
Vejle

Kræftpatienter sendes vestpå: Vejle Sygehus hjælper de corona-pressede sygehuse øst for Storebælt

- Ingen skal være nervøse for, at det går udover deres behandling. For det gør det ikke. Ingen kommer bag i køen, lover den lægelige direktør på Sygehus Lillebælt Thomas Larsen. Arkivfoto: Mette Mørk
Hver uge tager Vejle Sygehus imod to kræftpatienter fra de sjællandske regioner, der er pressede på grund af et stigende antal patienter med coronavirus.

Vejle: Vejle Sygehus hjælper de coronapressede sygehuse øst for Storebælt. Sygehus Lillebælt, som sygehusene i Kolding, Middelfart og Vejle hører under, har sagt ja til at tage imod og behandle to kræftpatienter om ugen.

Aftalen med Region Sjælland og Region Hovedstaden blev indgået før jul, og de første patienter er allerede indlagt på Beriderbakken.

- Vi har sagt ja til at tage imod to patienter om ugen. Har de brug for yderligere hjælp, siger de til, og så må vi kigge på, hvad der kan lade sig gøre, siger lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Thomas Larsen.

Annonce

- Vi har sat den begrænsning, fordi det er det, vi vurderer at have kapacitet til lige nu. Som andre sygehuse i landet begynder vi også at indlægge et stigende antal patienter med coronavirus.

Aflyser få operationer

De to kræftpatienter, som Vejle Sygehus tager imod om ugen, har kræft i tyktarmen og skal i de fleste tilfælde opereres for deres sygdom.

Andre sjællandske patienter med eksempelvis brystkræft og blærekræft sendes til henholdsvis Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Odense Universitetshospital.

I alt forventer Region Syddanmark ugentligt at tage imod et par håndfulde patienter fra regionerne østpå.


Vi har givet håndslag på, at vi hjælper hinanden på kryds og tværs. Man skal have den samme chance for overlevelse efter kræft, om man bor i København eller Vejle. Det kan ikke være anderledes.

Thomas Larsen, lægelig direktør


De patienter, der kommer fra området og er eller bliver indlagt på Vejle Sygehus, kommer ikke til at mærke de ekstra personer på matriklen. Det lover den lægelig direktør.

- Ingen skal være nervøse for, at det går ud over deres behandling. For det gør det ikke. Ingen kommer bag i køen. Vi har været nødt til at aflyse ganske få ikke-akutte operationer, slet ikke så mange som i foråret, men det skyldes ikke patienterne fra Sjælland, men det stigende antal patienter med coronavirus på Kolding Sygehus, forklarer Thomas Larsen.

De aflyste operationer er mestendels inden for det ortopædkirurgiske område, men er alle sammen ikke-akutte og kan derfor godt udskydes til senere.

Annonce

Samme chance for livet

Sygehus Lillebælt og Vejle Sygehus tager imod patienterne øst for Storebælt, fordi det er det rigtige at gøre i situationen.

Det forklarer den lægelige direktør, der tilsvarende gerne ser, at de øvrige regioner hjælper til, hvis presset bliver for stort lokalt.

- Vi har givet håndslag på, at vi hjælper hinanden på kryds og tværs. Man skal have den samme chance for overlevelse efter kræft, om man bor i København eller Vejle. Det kan ikke være anderledes, siger han.

Lige før jul var 17 patienter indlagt med coronavirus på Kolding Sygehus. Det tal er steget til knap det dobbelte, og det kan sygehuset godt mærke.

- Vi har 26 coronapatienter lige nu, og det tal har den seneste uge svinget mellem 26 og 32. Heraf er langt de fleste indlagt på det almindelige afsnit, mens fire er på intensiv. Vi har oplevet en stigning i hele regionen og også hos os. Vi begynder derfor også at flytte eksempelvis narkosepersonale ind på intensivafdelingerne for at løfte opgaven, fortæller lægelig direktør Thomas Larsen fra Sygehus Lillebælt.

Annonce
Vejle For abonnenter

DF'er sagde nej til ekstra millioner til ældreområdet: Korrekt - jeg ville ikke bryde rammen, men vi fik meget til ældre

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Mor mishandlede 7-årig datter og skjulte sammen med sin mand lillesøsteren for kommunen

Vejle For abonnenter

Vejles mest omdiskuterede byggegrund er under forvandling: Det nedrivnings-dømte posthus er blevet pakket ind

Debat

Karen Klint skriver om overmedicinering af vores gamle og om at blive gammel – og sur?

Debat

Dansk Folkeparti anklages for at have svigtet de ældre under budget-behandlingen i Vejle Kommune: Hvad ville Pia Kjærsgaard have gjort?

Jelling

Asylcentret i Sandvad genåbner: Skal huse flygtninge med særlige behov

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Sport

Razorbacks på svær opgave: Skal overraske stort for at spille DM-finale på eget stadion

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Skovsvin efterlyses: Hans Dahls skovvej er spærret af affaldsbjerg - den der har 'tabt' det må gerne afhente sit skidt

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Erhverv For abonnenter

Kræftpatienter valfarter til Vejle: Kirsten sørger for, at parykken og brystprotesen sidder som den skal

Egtved For abonnenter

Tove får ondt i maven, når hun tænker på den kommende vinters snerydning: - Vejsalt ødelægger min smukke have

Alarm 112

'Jeg skal dræbe dig': 27-årig varetægtsfængslet efter vold og dødstrusler i Vestergade

Annonce