Annonce
Kultur

Kridtpiber er tegn på fest: Spor af Vejles ældst kendte værtshus skal bevares

Arkæolog ved VejleMuseerne, Dorthe Horn Christensen, igang med at skovle de gamle fundamentsten fri. De er spor af en cirka 500 år gammel bygning. Stenene skal indgå i den fremtidige overflade på Rådhustorvet. Det er hjørnet med de offentlige toiletter i det tidligere rådhus, der ses til højre. Foto: Esben Klinker Hansen/VejleMuseerne
Når Rådhustorvet bliver genetableret, vil man kunne se nogle mærkelige sten i det sydvestlige hjørne. De skal vise spor efter en ganske særlig bygning.

Vejle: - Vejle har ikke så meget historie, så vi skal passe på det, vi finder af den.

Sådan forklarer kulturudvalgsformand Dan Arnløv Jørgensen (K) baggrunden for, at der bliver en særlig markering i den kommende belægning på Rådhustorvet. Foran indgangen til de offentlige toiletter fandt arkæologerne spor af en bygning. Der var tale om pænt store fundamentssten, som den forlængst forsvundne bygning havde stået på. De sten er fotodokumenteret og pillet op. De planslibes i toppen og bliver der efter lagt det sted, de tidligere lå, men naturligvis i højde med resten af belægningen. En anden måde at beskrive det på er at sige, at stenene hæves lodret fra deres tidligere placering til nutidens højde på belægningen.

Dan Arnløv Jørgensen oplyser, at kulturudvalget har nikket til, at man kan gå videre med idéen. Den ligger i forlængelse af muligheden et par steder i gågaden for at kigge ned til vejoverfladen fra middelalderen.

Annonce
Man plejer at finde lagt færre af dem. Selv ovre i København siger de, at det her er vildt.

Dorthe Horn Christensen

Et gammelt værtshus

I første omgang fandt arkæologerne en del skeletter i området. Det er ret naturligt, når man husker på, at der har ligget et sortebrødrekloster i området.

Men siden kom noget andet til. Arkæologerne begyndte at finde fundamentssten. Der er 26 sikre syldsten, der ligger i en ret vinkel ud fra rådhuset. I et nedbrydningslag "inde i bygningen" dukkede så stumper af kridtpiber op, og det i et omfang, der kun kan sammenlignes med en skat af sølvmønter.

- Man plejer at finde lagt færre af dem. Selv ovre i København siger de, at det her er vildt, lyder det fra arkæolog Dorthe Horn Christensen, mens hun sorterer i posevis af pibestykker. Disse pibestumper er i overført betydning guld værd, fordi de kan hjælpe til at sætte alder på bygningen. I dette tilfælde endda ret præcist. Piberne er fra perioden 1660 til 1680 og bærer stempler fra den hollandske osteby Gouda, der også er kendt for pibeproduktion.

Kridtpiberne er ikke fremstillet af kridt men af hvidler. De havde en form som vore dages almindelige piber. De gik let i stykker.

Der er tale om det ældste borgerlige hus i Vejle. Sagt kort: Større koncentrationer af dem er tegn på værtshuse. For sådanne steder havde en service med at udlåne piber til stamgæsterne. Kridtpiberne er datidens cigaretskod. Andre fund på stedet er jernsøm og et bogspænde.

Solidt byggeri

Bygningens omfang er ikke klarlagt, men noget tyder på, at den fortsætter under Kirkegade.

- Det har været en forholdsvis solid bygning. Til fundamentet er der gravet en grøft, hvori der er lagt flere lag sten. Selve huset er bygget af munkesten. Der findes også mørtel brokker. Den har haft teglstenstag med vingetegl. Dermed er den nok tidligst opført efter år 1500, fortæller arkæolog Esben Klinker Hansen.

Klostrets kirkegård fungerede fra 1310 til 1529.

Fundamentstenene viser hjørnet af bygningen. Døren øverst til højre er indgangen til de offentlige toiletter. Foto: Esben Klinker Hansen/VejleMuseerne
I et par hundrede år frem til 1529 lå kirkegården til sortebrødreklostret i dele af det område, vi nu kalder Rådhustorvet. Til venstre ses fundamentet af den nordlige af statuerne på torvet. Foto: Esben Klinker Hansen/VejleMuseerne
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Store ambitioner: Restaurant skal sætte Vejle på det gastronomiske verdenskort

Annonce