Annonce
Jelling

Kriseramt højskole får kolossal opbakning: Indsamler over 180.000 kroner på to døgn

Forstander Simon Lægsgaard ved ikke, om han har afholdt sin sidste morgensamling nogensinde på Brandbjerg Højskole. Arkivfoto: Mette Mørk
Brandbjerg Højskoles Elevforening har oprettet en indsamling til fordel for højskolen, som er havnet i alvorlige økonomiske problemer midt under coronakrisen. Mandag formiddag var over 180.000 kroner samlet ind.
Annonce

Brandbjerg: - Det er en meget underlig fornemmelse at stå her og holde morgensamling.

Sådan lyder det fra højskoleforstander Simon Lægsgaard mandag morgen fra Brandbjerg Højskole. Det er nemlig ikke en helt almindelig morgensamling, da den bliver livestreamet på Facebook. Her sender Brandbjerg Højskole 12 timers live-højskole hele mandagen.

- For det første er det underligt, fordi jeg står foran en fuldstændigt tom foredragssal, og jeg ved ikke, hvor mange der sidder med derude. For det andet er det underligt, fordi det kan være min sidste morgensamling på Brandbjerg Højskole nogensinde, fortsætter Simon Lægsgaard med reference til, at skolen er truet på sin eksistens, efter at banken har nedsat kassekreditten.

Om det bliver hans sidste morgensamling på Brandbjerg Højskole eller ej, vides endnu ikke. Men fra skolens elevforening bliver der gjort sit til, at højskolen kan fortsætte med at eksistere.

Således har elevforeningen lørdag oprettet en indsamling, som er "første skridt mod at bevare Brandbjerg Højskole". Og her to dage senere er der allerede samlet over 180.000 kroner ind til højskolen. Ifølge foreningen kan man i løbet af denne uge også købe folkeaktier, der giver mulighed for at støtte højskolen med større beløb.

"Folkeaktier skal hjælpe med at løse vores grundlæggende finansieringsproblem, så vi kan fremtidssikre højskolen, når banken ikke ser ud til at ville hjælpe os," skriver Brandbjerg Højskoles Elevforening.

Da jeg startede som forstander, var der syv elever på skolen. Nu har vi 130 årselever.

Simon Lægsgaard, forstander på Brandbjerg Højskole

Annonce

Plaget af høje renter

Netop højskolens bank, som er Den Jyske Sparekasse, har været udsat for stor kritik fra blandt andet højskolen, nuværende og tidligere elever samt lokalområdet.

Ifølge højskoleforstander Simon Lægsgaard nedsatte Den Jyske Sparekasse i torsdags højskolens kassekredit til 80.000 kroner, hvilket er det samme som en dødsdom over skolen, mener han.

- Jeg har 40 ansatte, så alene lønninger ligger i nærheden af en million kroner. Derudover er der regninger, der skal betales. Så det er meget kritisk, sagde han i fredags til avisen.

Problemet for højskolen har været, at den gennem mange år har kæmpet med en gammel gæld, som har medført høje renteomkostninger til banken. Så det er ikke en ny situation for Brandbjerg Højskole at være i økonomiske problemer og kæmpe for at undgå konkurs.

Til gengæld har 2019 været skolens bedste år i Simon Lægsgaards 11-årige periode som forstander - både målt på elevtal og økonomi, da der var et overskud på en halv million kroner. Og 2020 var på vej til at blive endnu bedre.

- Da jeg startede som forstander, var der syv elever på skolen. Nu har vi 130 årselever. Omsætningen er næsten tredoblet, og i 2020 har vi budgetteret med en omsætning på 30 millioner kroner, siger Simon Lægsgaard.

Administrerende direktør i Den Jyske Sparekasse, Claus E. Petersen, oplyser, at banken ikke er enig i Brandbjerg Højskoles udlægning af forløbet og situationen, men kan ikke udtale sig yderligere om enkelte kunders engagementer.

I løbet af mandagen sender Brandbjerg Højskole 12 timers live-højskole. Forstander Simon Lægsgaard åbnede liveudsendelsen med morgensamling. Screenshot: Brandbjerg Højskoles Facebook-side
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sprit, skift ofte og pas på tvivlsomme kopier: Apotekeren giver gode råd om mundbind

Danmark

Fundings analyse: Læg mærke til disse tre ting ved Messerschmidts forfremmelse

Annonce