Annonce
Sport

Kroatien og Tjekkiet deler EM-point og holder sig i live

Der blev ikke holdt igen i nærkampene, da Tjekkiet og Kroatien tørnede sammen i gruppe D ved EM. Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Med 1-1 har både Kroatien og Tjekkiet stadig meget at spille for i sidste gruppespilsrunde ved EM.

Kroatien og Tjekkiet dominerede en halvleg hver og endte meget passende med at spille 1-1 og dele pointene i kampen i gruppe D ved EM.

Dermed har tjekkerne fire point inden sidste gruppekamp mod England, mens Kroatien har et enkelt point inden mødet med Skotland.

Det betyder, at begge hold stadig står med gode muligheder for at kunne spille sig videre til knockoutfasen.

Annonce

De kroatiske viceverdensmestre virkede metaltrætte i første halvleg, hvor spillet slet ikke flød for holdet.

Samtidig var fighterviljen heller ikke for alvor taget med ind på plænen i Glasgow, og det gav en halvleg, hvor tjekkerne var bedst.

Midtstopperen Dejan Lovren, som sad ude i opgøret mod England, blev skurken før pausen, da han i en hovedstødsduel fik smækket albuen lige i ansigtet på Tjekkiets offensive profil Patrik Schick.

Det resulterede i masser af blod fra angriberens næse og et straffespark til Tjekkiet efter assistance fra VAR. Trods blod i ansigtet gik Schick selv til bolden og satte sikkert 1-0-målet ind.

Til gengæld kom kroaterne ud som forvandlet efter et kvarters tænkepause i omklædningsrummet.

Løbeviljen, intensiteten og niveauet havde fået et nøk opad. Allerede efter to minutter gav det pote.

Ivan Perisic blev sendt afsted på kanten med et hurtigt taget frispark. Han driblede ind i banen, satte sin oppasser af og klappede bolden resolut ind i det lange hjørne.

Herfra blev det en livlig kamp, på trods af at uafgjort ville holde begge mandskaber inde i turneringen inden sidste grupperunde.

Der var tilløb til mål i begge ender af banen, men som slutfløjt nærmede sig, blev det også tydeligt, at begge hold kunne leve med en pointdeling.

Lysten til at tage chancer aftog stille og roligt, og de sidste ti minutter blev noget mere rolige end de første 35 minutter af halvlegen.

Bruno Petkovic fik en stor chance i feltet kørt før tid, men hans skud blev blokeret til hjørnespark.

/ritzau/

Annonce
Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Fjerde strejkeudvidelse på fire uger bliver næppe den sidste: - Det vil kunne mærkes i Vejle, det er der slet ingen tvivl om

Erhverv For abonnenter

Svejsevirksomhed har vokseværk: Har oprettet ny afdeling og leder stadig efter folk

Alarm 112

Efterlysningen virkede: Mistænkt for røveriforsøg har meldt sig selv

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Alarm 112 For abonnenter

Mobilhul forhindrer ambulancer i at sende hjertedata til hospitalet

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejle Boldklub

VB tester engelsk angriber med Premier League-kampe

Erhverv

Rikkes iværksætter-succes er blevet for stor til byen: Nu rykker hele produktionen til ny adresse

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Gamle dage

En mærkelig historie: Da oprøret brød ud på Bornholm, fik herregården ved Børkop ny ejer

Kultur For abonnenter

Præsten klar med det 11. bud: Du skal give din viden videre

Vejle

16.000 ledige vaccinetider på Sygehus Lillebælt i resten af august

Annonce