Annonce
Navne

Krondiamantparret er flittige gæster på Kreta

Annonce

Krondiamantbryllup : Elise og Børge Nielsen, Hovvej 8 i Bottrup ved Løsning, kan fejre krondiamantbryllup torsdag 22. oktober. Parret, der er henholdsvis 84 og 91 år gamle, har fået tre børn, hvilket har givet dem syv børnebørn og indtil videre otte oldebørn.

Da Elise og Børges børn var mindre, flyttede familien fra gård til gård i forbindelse med Børges arbejde som fodermester.

Midt i 1960'erne flyttede de til Bottrup, hvor de selv byggede hus. Her bor de stadig.

Efter flytningen til Bottrup fik Børge arbejde hos entreprenør Thorkild Jensen i Ølsted, mens Elise Nielsen fik arbejde på Ølstedbro Mejeri. Efter sin pensionering gik Børge Nielsen nogle år til hånde på et kornlager i Hedensted.

Parret har rejst meget og har blandt andet været på Kreta hele 28 gange. Parret klarer sig selv på deres ejendom i Bottrup, hvor Børge passer høns og urtehave, mens Elise står for en stor prydhave.

Krondiamantbrylluppet fejres med den nærmeste familie og nogle få venner på Sognegården i Hedensted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nogle er mere lige end andre

Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Hedensted For abonnenter

Fokus på flid og tillid: Martin vil bygge forretningsimperium på barndommens grundsten

Annonce