Annonce
Jelling

Kroværter skælder ud på Brugsen: Den skruer op for stjerneskud og tapas - og 'det er mangel på samfundssind'

Ejerne af Jelling Kro, Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen, er frustrerede over, at supermarkeder under coronanedlukningen konkurrerer med tvangslukkede spisesteder om at sælge mad ud af huset. Foto: Anders Kynde
Mens spisesteder kæmper for overlevelse under coronanedlukningen, intensiverer dagligvarebutikker salget af mad ud af huset. Det er ikke i orden, mener Jelling Kro, som går i rette med Coop og SuperBrugsen.

Jelling: To stjerneskud og en flaske hvidvin til afhentning om fredagen. Pris: 125 kroner.

Sådan et tilbud annoncerede SuperBrugsen i Jelling en tirsdag ved middagstid. Blot et døgn senere kunne delikatesseafdelingen meddele, at der var udsolgt, efter at mere end 120 menuer var blevet bestilt via Facebook.

For SuperBrugsen, der er en del af Coop-koncernen, var dette endnu et eksempel på den stigende succes, som forretningens delikatesseafdeling har haft med at sælge mad ud af huset.

Annonce


Det er endnu et eksempel på, at restriktionerne skaber en unfair konkurrence, fordi supermarkederne har så stor succes med at sælge meget andet end de nødvendige dagligvarer på et tidspunkt, hvor vi er tvangslukket.

Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen, Jelling Kro


Men er det fair, at et supermarked, som ikke er underlagt coronarestriktioner, konkurrerer med spisesteder om at sælge takeaway-mad? Ovenikøbet til en meget lavere pris.

Det mener Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen ikke. De driver Jelling Kro og vil gerne rejse en debat om samfundssind under coronanedlukningen, hvor spisesteder som Jelling Kro i øjeblikket kun kan tjene penge på takeaway.

- For de lokale spisesteder i Jelling er der kun én vare på hylden, og det er mad ud af huset. Denne ene vare har været den eneste indtægtskilde siden 9. december 2020. Samtidig må dagligvarebutikker, der har masser af varer på hylderne, gerne sælge mad ud af huset, og det gør SuperBrugsen i stor stil. Det er ikke fair, og derfor henstiller vi til, at de drosler ned, mens vi andre stadig ikke kan invitere gæster indenfor, siger Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen.

Siden januar har Jelling Kro tilbudt en kro-platte til lavere pris end normalt. I denne uge er SuperBrugsen på banen med et tapasfad, som har frustreret kroejerne, fordi det minder meget om deres kro-platte, samtidig med at Brugsens tilbud er 50 kroner billigere. Illustration: Anders Kynde

Til sammenligning har Jelling Kro også stjerneskud på menukortet. Her er prisen 149 kroner. Det er vel at mærke for ét stjerneskud - og uden hvidvin. Samme pris gælder hos Byens Café i Jelling.

- Som udgangspunkt har vi intet imod, at SuperBrugsen sælger mad ud af huset. Det er de dygtige til, men det er ikke at udvise samfundssind, at de optrapper delikatessens mad ud af huset i denne svære tid. De tilbyder varer, der burde sælges fra de lokale spisesteder - endda til priser, der er konkurrenceforvridende. Samtidig ærgrer vi os også over, at SuperBrugsen jævnligt giver plads til en thai-madvogn foran butikken, hvilket er med til at sende penge ud af byen, siger kroparret.

Vil ikke gå på kompromis

Jelling Kro overvejer nu at opgive at takeaway-salget i en periode, fordi man ikke kan konkurrere om priserne med SuperBrugsen.

- Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var i denne uge, da SuperBrugsen annoncerede et tapasfad, som minder om den kro-platte, vi har satset på den seneste måned. Igen til en billigere pris, end vi kan konkurrere med, siger Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen.

Hvorfor vælger I at gå i pressen med jeres kritik?

- Vi har udtrykt vores utilfredshed over for SuperBrugsen og bedt dem om at drosle ned, mens vi andre er tvunget i knæ under nedlukningen. Men vi har fået at vide, at det (mad ud huset, red.) kan vi kun forvente mere af fremover. Derfor henvender vi os til pressen, da det er endnu et eksempel på, at restriktionerne skaber en unfair konkurrence, fordi supermarkederne har så stor succes med at sælge meget andet end de nødvendige dagligvarer på et tidspunkt, hvor vi er tvangslukket. Dermed forsvinder salget fra de mindre butikker og spisesteder, mener kroparret.

Brugsen har jo også en forretning, der skal drives, og den konkurrerer med andre supermarkeder. Hvorfor må den ikke selv bestemme, hvad den vil sælge og hvad prisen skal være?

- Brugsen må selvfølgelig sælge lige, hvad de har lyst til. Det er ikke noget nyt, at de sælger mad ud af huset - det har de gjort i mange år. Vi synes bare, det er mangel på samfundssind at optrappe delikatesse-delen lige nu, mens vi er nogle mindre spisesteder, der er underlagt hårdere restriktioner og kæmper for overlevelse. Den mad, de markedsfører på Facebook, ligner jo nærmest restaurantmad, men to stjerneskud og en flaske hvidvin til 125 kroner er der altså ingen restauranter og caféer, der kan hamle op med.

Hvorfor sætter I ikke prisen ned på jeres mad?

- Vi har ikke lyst til at gå på kompromis med kvaliteten. Vi bruger bedre og dyrere råvarer, der ikke kan købes til samme priser, som Brugsen kan skaffe dem til, fordi vi skal gennem et mellemled. Kombineret med den tid, det tager at forberede maden, vil det aldrig kunne give os en fornuftig indtjening, hvis vi sænker priserne til SuperBrugsens niveau.

Er kritikken også et udtryk for, at I er ved at være desperate?

- Vi er ikke desperate, men det er klart, at vi står i en alvorlig situation, hvis nedlukningen fortsætter i flere måneder. Vi klarede os med nød og næppe igennem 2020, men nu er vi snart to måneder inde i 2021, og vi er stadig ikke kommet i gang.

Hård tid for kroen

  • Jelling Kro er kommet gennem 2020 på baggrund af en meget travl sommer. Og ved at skære helt ind til benet - rent driftsmæssigt. Blandt andet har medarbejdere fået andet arbejde.
  • Ved regnskabsafslutningen kunne kroen konstatere en omsætningsnedgang på godt en million kroner. Der er modtaget cirka 200.000 kroner fra statens hjælpepakker.
  • Årsresultatet bliver for 2020 et overskud på cirka 200.000 kroner, inden der er fratrukket ejerlønninger.
  • Likviditeten udfordrer dog kroen, og ifølge kroejerne er der ingen hjælp at hente hos banken, som har afslået en kassekredit flere gange.
Annonce

Ingen kommentarer

I SuperBrugsen i Jelling bekræfter brugsuddeler Henrik Werge, at han har været i dialog med Jelling Kro. Overfor Vejle Amts Folkeblad er han dog ganske fåmælt.

- Jeg har ingen kommentarer til sagen, da jeg ikke synes, at to virksomheder skal diskutere med hinanden via avisen, lyder det fra Henrik Werge.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Se videoanalysen: Endelig vandt VB - fredag aften blev det til en fortjent sejr over FC Nordsjælland

Vejle For abonnenter

Er det smart eller plat? I Nordsjælland går de på arbejde i pyjamas - og det kan også komme på tale i Vejle

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sæsonens første sejr: Den skal være springbræt for os

Vejle

Trods vejlukning i aftentimer: Derfor er indfaldsvej først færdigasfalteret en uge senere end planlagt

Vejle

Afstemning: Hvilken af disse byer giver det mest mening at få en bybusrute til - hvis du skulle bestemme

Alarm 112 For abonnenter

26-årig anholdt i Vejle i stor narkosag: Fik en liter amfetaminolie sendt til Vejle med posten

VEJLE For abonnenter

Træerne bliver væltet langs Fredericiavej - samtidig fortæller kommunen stolt, at 'vi skaber grønnere byrum': Læs hvordan det hænger sammen

Egtved

Provokerende udsagn om bybusser og folk i millionvillaer har vakt opsigt: Det her er langt under lavmålet, mener Vejles viceborgmester

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Billund

Borgmesterkandidat kom hjem til indbrud: - Alt er hældt ud af alle skabe og skuffer

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Kultur

Kød-fri festival deler vandene: 'Hold fingrene fra vores kød'

Annonce