Annonce
Kultur

Kulturel istid tømmer Bygningen: Forårsprogram allerede amputeret

Det er ikke for sjovt for Bjarne Rask at være musikbooker i Bygningen i øjeblikket. Huset ligger tomt hen, og de ansatte er på delvise dagpenge efter, at kulturlivet er frosset ned. Arkivfoto: Mette Mørk
Termometeret står på permafrost, når det gælder Vejles kulturliv. Men Bjarne Rask fra Bygningen bruger ord fra varme steder, når han skal beskrive tilstanden med aflysninger og udsættelser af koncerter: Det er et helvedes bøvl.
Annonce

Vejle: - Der kommer ikke noget. Alle, både arrangører og musikere, går og tænker på, om det overhovedet kan betale sig at forsøge at planlægge noget som helst. Og billetsalget står også stille, for mange tænker jo: Hvad nu, hvis det bliver aflyst. Nogle vil sige, at kulturlivet er op ad bakke nu, men jeg vil hellere kalde det fra grøft til grøft. Vi skal signalere optimisme, men det bliver mere og mere passivitet, der præger os.

Det siger musikbooker Bjarne Rask fra Bygningen, når man spørger ham til temperaturen på kulturlivet i Vejleområdet.

Annonce

Foråret frosset ned

Istiden sænker sig over de kulturelle aktiviteter, og det ses blandt andet ved, at de 8-10 normalt travle mennesker i Bygningen er gået på delvis dagpenge.

- Foråret rykker sig ikke, når det gælder billetsalg. Jeg vil ikke sige allerede nu, at det er tabt, men det er i hvert fald stærkt amputeret, og det gælder både for os og nogle af dem, der forsøger at turnere, siger Bjarne Rask.


Både arrangører og musikere går og tænker på, om det overhovedet kan betale sig at forsøge at planlægge noget som helst. Og billetsalget står også stille, for mange tænker jo: Hvad nu, hvis det bliver aflyst.

Bjarne Rask, musikbooker i Bygningen


Musikere og spillestederne har forsøgt at finde frem til nogle kontraktbetingelser i fællesskab, så tabet ikke kun lander på den ene side. Vi skal jo også samarbejde bagefter. Vi er interesserede i, at der stadig er nogle aktive musikere på den anden side af coronaen, men musikerne har jo også en interesse i, at der stadig er nogle steder, hvor de kan få en hyre for at optræde, forklarer Bygningens booker.

Det store hundredårige hus mærker også stilheden på andre fronter. Møde- og konferencedelen er væk, og dermed er der intet, køkkenet kan lave mad til.

For Bjarne Rask er der mange taktiske overvejelser om, hvordan kalenderen for resten af 2021 skal bruges. Flere koncerter er skubbet flere gange, så man kan ikke blot blive ved at finde en dato nogle måneder frem i tiden. Det vil blokere hele efteråret.

- Det ville faktisk være hovedløst at begynde at gøre ret meget nu. Det er et helvedes bøvl, siger Bjarne Rask fra det tomme, tvangslukkede hus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce