Annonce
Vejle

Kulturen slår igen: Vejle får en ny forening

Den nye forening Musikkapellet vil arrangere koncerter i Skyttehuset.  Fra venstre ses Bjørn Elkjer, Pojken Flensborg, Søren Riis Hansen og Jesper Riis. Foto: Leif Baun
Kulturlivet er under coronapres, men det trods alt stadig nye skud. Et af dem er en helt ny forening ved navn Musikkapellet.
Annonce

Vejle: Byen har fået en ny forening. Den hedder Musikkapellet. Den er endnu i startfasen, men det første arrangement i dens regi finder sted allerede 3. november.

Udspringet er de koncerter i Østre Kapel, som Pojken Flensborg har arrangeret gennem flere år.

- Det er ikke for at komme væk fra Østre Kapel. Det er mere for at samle kræfterne og få nogle rammer, der kan tilbyde noget mere. I samarbejdet her i Skyttehuset kan der tilbydes mad og drille. Desuden vil jeg gerne have ansvaret bredt ud på flere og dermed også sikre en større kontaktflade, fordi vi hver især kender nogle forskellige emner til arrangementer, forklarer Pojken Flensborg. Deri ligger også, at repertoiret vil blive ret bredt.

Annonce

Sikker plads til flere

Arrangementet ligger i foreningsregi for at sikre adskillelse fra andre pengekasser og for at kunne søge støtte. Til de kommende arrangementer har Musikkapellet fået støtte fra Phønixpuljen, der skal bidrage til, at kulturlivet overlever de øjeblikkelige besværligheder på grund af virussen.

I Østre Kapel kan der være omkring 40 til et arrangement. I Skyttehuset kan der være 146.


Alle foreninger er velkomne her. Vi skal have skabt noget omsætning i stedet for de fester, vi har mistet. Ved at holde det her, skal jeg jo bare åbne køleskabet.

Søren Riis Hansen, forpagter af Skyttehuset


- Alle foreninger er velkomne her. Vi skal have skabt noget omsætning i stedet for de fester, vi har mistet. Ved at holde det her, skal jeg jo bare åbne køleskabet. Og her kan folk være trygge som gæster, for vi er vant til at overholde alle coronaregler, siger forpagter af Skyttehuset, Søren Riis Hansen.

Annonce

Flere scener i spil

Han går desuden med planer om at tilbyde frokostjazz. Udover den indendørs scene, er der to udendørs scener, en tæt ved Skyttehuset og en nede i strandkanten, som kan bruges.

Han er selv musiker lige som de andre i den nye forenings foreløbige "bestyrelse". Pojken Flensborg, Bjørn Elkjer og Jesper Riis vil alle fire være på scenen i forskellige konstellationer og med diverse musikalske gæster ved åbningsarrangementet. 3. november byder aftenen på musik først og derefter mulighed for at købe mad. Næste gang - 24.  november - er det omvendt med koncertstart klokken 20.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

Genbrugspladser lukker ikke

Danmark

Krav, undtagelser og straf: Her er alt, du bør vide om reglerne om mundbind

Give For abonnenter

Sygepleje-elev under den spanske syge: Jeg stod alene med den døde mand - og alle de andre patienter

Annonce