Annonce
Børkop

Kulturmøde og genåbning: Farverige vinde blæste hen over bosted

Danseteateret NordenFra er en del af Kulturkaravanen, der kører rundt i landet. Og i tre dage var karavanen forbi Postens Vej i Brejning, der er et bosted og aktivitetscenter for udviklingshæmmede. Foto: Jørgen Flindt
Kulturkaravanen kom forbi bostedet Postens Vej med dans og farvestrålende dragter. Det blev en mindeværdig genåbning efter en lang corona-nedlukning.

Brejning: Vestenvinden danser kraftfuldt rundt, mens nordenvinden venter på at overtage. Med kulde. Og styrke.

Hvor er den blide søndenvind dog henne?

Stedet, hvor vindene kæmper mod hinanden, men også for hinanden, er Postens Vej. Her bor udviklingshæmmede, som i denne stund er tilskuere til dansene, sangene og musikken. Og til de farvestrålende kostumer og sære mennesker fra et eventyr om vindene.

Annonce
Fire vinde dansede rundt. Her er det den varme søndenvind. Foto: Jørgen Flindt

Det har nemlig ikke været nogle helt normale dage på Postens Vej. Kulturkaravanen har været forbi og her var det medlemmer fra Danseteatret NordenFra, som skabte livsglæde gennem tre dage.

En Aarhusiansk, kreativ gruppe af mennesker, som tager rundt i landet som en slags gøglere. Men det handler ikke kun om gøgl, men mere om at lade kulturer mødes.

Kulturkaravanen har budt ind med dens kultur. Borgerne på Postens Vej med deres egen kultur. Og så har man ladet kulturerne mødes.


Det har været nogle helt igennem mindeværdige dage.

Hanne Frandsen, centerleder Postens Vej


- Det har været nogle helt igennem mindeværdige dage. Det har jo været dage med sang og dans og udstillinger, men Kulturkaravanen er også ankommet med hestevogne, og hestene må også siges i sig selv at have været et stort hit. Men det allerstørste har været, at borgerne selv har budt gæsterne velkommen gennem kultur, som de selv har formet og holdt en udstilling om. De har grebet det hele an med krum hals, og borgerne har virkelig være spændte på disse dage, og det er bare gået så godt, siger Hanne Frandsen, der er centerleder for Postens Vej Bofællesskab og Aktivitets- og Læringstilbud.

Farverig genåbning

Det er første gang, at man fra Postens Vejs side har haft Kulturkaravanen forbi, og bare det, at det overhovedet har kunne lade sig gøre, er specielt og en dejlig følelse, forklarer Hanne Frandsen.

- På Postens Vej er det sociale liv meget vigtigt på kryds og tværs af hinanden, men det har været svært det seneste år, hvor store grupper er blevet til små bobler på grund af corona. Så Kulturkaravanen er første gang længe, hvor der sker noget, vi kan samles om tingene. Det har været en slags genåbning, og den har været savnet, siger hun.

Dansen og musikken skabte grin, glæde og betuttelse hos tilskuerne. Foto: Jørgen Flindt

Ud over forestillingen om vindene bød kulturmødet på en udstilling af værker, som borgerne har lavet, et optog gennem byen og meget mere.

Postens Vejer et bosted for udviklingshæmmede over 18 år. Postens Vej er, ifølge Vejle Kommunens hjemmeside, blandt landets førende inden for epilepsi og udviklingshæmning og har stor viden om ADHD, autisme, demens, og hvordan man forebygger udfordrende adfærd.

Kultur mødte hinanden på Postens Vej. Foto: Jørgen Flindt
Annonce
Egtved For abonnenter

Hærvejsmotorvejen splitter Venstre i Vejle Byråd: Se her, hvem der mener hvad

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaos i køreprøve-køen: Erfarne bilister kan miste både kørekort og job

Navne For abonnenter

Tidligere kvæginseminør var tæt på at dø: Nu kan han fejre 90-års fødselsdag

Erhverv

Tidligere 'Masterchef' mestrer mexicansk mad fra forsamlingshusets køkken

Børkop

Efter et halvt år med ombygning: Genbrugsplads er klar til indvielse

Alarm 112 For abonnenter

42-årig var tæt på at brænde sin bolig af: Fik 30 dages fængsel

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Børkop

Bål og overrækkelse i Andkær

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Demonstration i Vejle endte med dødstrussel: Nu er demonstranterne anmeldt for racisme

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Vejle Boldklub

Wahid Faghir er stadig i VB: Skifter kun, hvis det rette tilbud kommer

Alarm 112 For abonnenter

Sønderjyde må bøde for at stikke sin penis igennem et hul i toiletbås

Erhverv

Fakta går på indkøb: Gør klar til at udvide Vejle-butik

Annonce