Annonce
Kultur

Kulturrejser krydret med russisk koncert

Irina Mulyarchik tilbyder med sit ensemble Sadko en musikalsk oplevelse af international format. PR-foto
Krim Rejser inviterer søndag til åbent hus med efterfølgende koncert med russisk sopran.

Vejle: "Ruslands politiske ageren i lyset af en analyse af Ruslands fortid som imperium".

Det er emnet, når Thomas Køllner inviterer til en rejseeftermiddag med efterfølgende koncert med den russiske prisvindende sopran Irina Mylyarchik og hendes ensemble Sadko. Thomas Køllner er anerkendt ruslands- og ukraineekspert og samtidig indehaver af Krim Rejser.

Ved åbent hus-arrangementet bliver der mulighed for at møde rejseledere, se billeder fra destinationerne og høre om rejsemålene.

Arrangementet finder sted klokken 14-16 i menighedshuset ved Sct. Norberts Kirke i Fjellegade, mens koncerten med Irina Molyarchik og Sadko er i kirken klokken 16.

Annonce
Historien og religionen lever side om side i Rusland. Det kan man høre om ved søndagens rejseforedrag hos Krim. PR-foto

Internationalt kendt

Koncerten vil bestå af en blanding af klassiske italienske og russiske arier, russiske romancer og folklore samt instrumentale kompositioner.

Irina Mulyarchik har givet mange koncerter i Rusland og Europa med sit ensemble, der tæller Ilya Sitkin og Grigoriy Aleksandrov.

Ilya Sitkin spiller balalajka og er professor ved statskonservatoriet i Sankt Petersborg. Grigoriy Aleksandrov spiller bayan (harmonika) og er uddannet fra statskonservatoriet.

Tilmelding til begge arrangementer og betaling for koncerten foregår på hjemmesiden www.krimrejser.dk eller på telefon 27 51 55 49.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Genlæs livebloggen: MeMu beholdt stjernen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

112

Se de friske billeder: Det er mandag, og nu kan vi se, hvor hårdt det gik for sig

Annonce