Annonce
Billund

Kulturskolens talentelever bliver en del af Talent Billund: - Her har vi en anerkendende tilgang

Nu bliver elever fra Billund Kulturskole også en del af Talent Billund. Foto er fra sidste års gallashow. Arkivfoto: André Thorup
Talent Billund har udvidet med musik, og snart kommer også ballet- og billedskoleelever med.

Billund Kommune: Hvad kan en engageret guitarist, pianist eller sangelev lære af en, der er vild med at spille håndbold? Ikke så lidt, mener man i Talent Bilund, som nu har inviteret musikken med indenfor.

13 elever fra talentlinjen har i første omgang været sammen med Jacob V. Pedersen, daglig leder af Talent Billund, for at lære mere om, hvordan man styrer sin uge, når man både skal planlægge sin øvning, passe sin skole og også have et socialt liv.

- Vi har allerede gode erfaringer med at bringe udøvere fra forskellige idrætsgrene sammen. Det er med til at fjerne noget af det pres, som der kan ligge på den enkelte i at sammenligne sig med sine holdkammerater. Når man mødes på tværs, er alle lige, og det er motiverende at være sammen med andre, der brænder lige så meget for deres interesse, siger Jacob V. Pedersen, der også ser frem til, at idrættens verden kan lære noget af kulturen.

Annonce

I løbet af efteråret kommer turen til billedkunst- og balletafdelingerne, der også skal være en del af Talent Billund.

Talent Billund

Talent Billund er et treårigt talentudviklingsprojekt, som er etableret af IKA, Idrætsakademiet, i samarbejde med Billund Kommune, og gik i gang den 1. august 2018.

Talent Billund har som mål at give kommunens unge et fællesskab omkring det at udvikle deres talent - og udvikle hele mennesker, ikke bare talenter De første andet år har projektet drejet sig om idræt, nu tager man også fat på den kulturelle talentudvikling.

Talent Billund finansieres 30 procent af Billund Kommune, 30 procent af Ole Kirks Fond og 40 procent af egenbetaling.

Støtte fra Trekantområdet

Med 100.000 kroner i støtte fra Trekantområdets Akademi for Kulturtalenter er Talent Billund og Billund Kulturskole også en del af et udviklingsprojekt, som nærmere skal undersøge, hvad kulturen og idrætten kan lære af hinanden. Og ifølge kulturskoleleder Per Weile Bak har forløbet haft en fornem start med en uddannelsesdag for alle kulturskolens undervisere.

- Projektet blev kickstartet med en sparringsdag for alle undervisere, som blev indført i teorier og metoder fra idrættens verden. Jo længere vi kom ind i tankerne bag Talent Billund, jo mere kunne vi med kulturbaggrund identificere os med projektet og se, at det giver mening. Jeg håber, at det her kan være med til at skabe en fælles forståelse for vores kerneopgave,  siger han.

Annonce

Flere penge

Alle aktører i Talent Billund-samarbejdet håber på, at Billund Kommune vil gøre projektet permanent. Det er noget af det, som politikerne i disse dage sidder og forhandler om. Talent Billund er oprindeligt godkendt som et treårigt udviklingsprojekt, som udløber i 2021. Skal det fortsætte, skal der sættes ekstra penge af.


Vi vil gerne have mange med, så så mange som muligt kan blive så gode som muligt

Per Weile Bak, kulturskoleleder


- Vi har ikke set den her særlige vinkel på talentudvikling andre steder i landet. Andre steder indgår man i samarbejde med Team Danmark og har mere fokus på at dyrke eliten og eneren. Her har vi en mere anerkendende tilgang, og vi vil gerne have mange med, så så mange som muligt kan blive så gode som muligt, siger Per Weile Bak.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

John Sivebæk fylder 60 år: Det var mere vilje end talent, der skabte en fodboldkarriere helt udover det sædvanlige

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Christian kalder det skandaløst: Han må ikke hænge på Vejles mest travle gader - ingen kan rigtig huske, hvornår beslutningen er truffet

Navne For abonnenter

Vi snakker med den døde, holder ham eller hende i hånden og spiser snacks og drikker kaffe hele aftenen: Mød Maria i serien 'Mennesker'

Livsstil

Ingen adgang for mænd: Singlekvinder nyder friheden - men vil spise brunch sammen i ny klub

Billund

Sidste løb nogensinde på Billund Trav: - Det er vanvittigt trist

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

Vejle Boldklub For abonnenter

Så kom den, sæsonens første VB-sejr: Derfor lykkedes det endelig at vinde en kamp

Alarm 112

76-årig cyklist død i trafikulykke: Kørte ind i trailer på elcykel

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

'Der skulle ikke meget til at imponere en flok jyske tranlamper som os': Sådan startede Pretty Maids - læs uddrag af den nye bog

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Debat

'Goddag, det er manden fra banken, må jeg bede om din kode?' Der er heldigvis godt nyt i kampen mod netbanksvindel

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Billund

Så er valgkampen officielt i gang: Plakaterne er kommet op i lygtepælene

Annonce