Annonce
Sport

Kumamoto er pyntet op til håndboldfest

Der er virkelig blevet pyntet op til håndboldfest i Kumamoto. Foto: Chris U. Pedersen
For tre et halvt år siden forårsagede et jordskælv stor ødelæggelse, men den sportsglade by er lynhurtigt kommet på fode igen.

JAPAN - KUMAMOTO: Verdens bedste kvindelige håndboldlandshold er samlet i japanske Kumamoto i de kommende to uger for at kæmpe om VM-titlen.

Og Kumamoto, der er hovedbyen på øen Kyushu, er en meget sportsglad by. Der er masser af fine faciliteter, og byen råder blandt andet over de fire haller, hvor der nu skal spilles masser af håndbold.

Danmark spiller sine fem kampe i den indledende gruppe i Kumamoto Prefectural Gymnasium, hvor der er plads til cirka 4000 tilskuere. Det er det mindste af de fire spillesteder.

De gode faciliteter betyder, at der hvert eneste år kommer mange sportshold til byen for at dygtiggøre sig. Og tilbage i oktober blev to af kampene ved VM i rugby spillet på Kumamoto Stadium med plads til 31.000 tilskuere.

Selve byen har en befolkning på 740.000. Tæller man hele området med bor der næsten 1.5 millioner mennesker.

Og lige nu er Kumamoto i den grad pyntet op til håndboldfest. Overalt er der flag, plakater, gigantiske håndbolde, oppustede bamser og mange andre forskellige former for udsmykning. Ingen er i hvert fald i tvivl om, at der lige nu sker noget ganske særligt i byen.

- For tre et halvt år siden oplevede vi et jordskælv her i Kumamoto. Det forårsagede stor skade, men katastrofen har fået hele byen til at stå sammen. Og vi er stolte og er kommet på fode igen. Det håber jeg, at alle vil fornemme. Fornylig kunne vi genåbne vores slot i byen, og nu kommer håndbolden til byen. Det er stort for os at være valgt som værtsby for verdens bedste, siger borgmester Kazufumi Onishi.

Annonce
I oktober blev der spillet to kampe ved VM i rugby i byen. Nu gælder det kampen om VM-guldet i kvindehåndbold. Foto: Chris U. Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce