Annonce
Ikast-Brande

Kun én 0. klasse på Præstelundskolen

Skoleleder Klaus Toft Høg kan se frem til blot at byde velkommen til en enkelt 0. klasse på Præstelundskolen efter sommerferien. Arkivfoto: Mikael Lund
For første gang må Præstelundskolen nøjes med én børnehaveklasse i det kommende skoleår.
Annonce

Brande: Efter sommerferien starter et nyt hold elever vanen tro i 0. klasse (det der tidligere blev kaldt for børnehaveklassen). På Præstelundskolen bliver der – så vidt vides for første gang nogensinde i skolens snart 65-årige historie – kun én 0. klasse.

Klassen kommer, som det ser ud lige nu, til at bestå af 29 elever og vil til gengæld for det høje elevtal få tilført ekstra ressourcer.

Udgangspunktet var, at man som tidligere år forsøgte at etablere to klasser. På den baggrund sagde Præstelundskolen tidligere på året ja til 4 elever fra Dalgasskolens skoledistrikt, der søgte om at komme på Præstelundskolen, men regnestykket gik alligevel ikke op i den sidste ende, forklarer skoleleder Klaus Toft Høg:

- Den ene elev viste sig at være en fejltilmelding – familien var simpelthen kommet til at klikke forkert ved tilmeldingen og ønskede i virkeligheden, at deres barn skal gå på Dalgasskolen, selv om de havde tilmeldt sig Præstelundskolen.

- Derudover var der flere elever, der langsomt ”sivede” fra vores liste, og for en måned siden kunne vi konstatere, at vi var nede på 29 elever, oplyser Klaus Toft Høg.

Annonce

Ekstra ressourcer

- Med den ressourcetildeling, der er pr. elev, vil det i længden blive for dyrt og dermed for ”tyndt” med ressourcer til to klasser på 14-15 elever, uddyber Klaus Toft Høg.

Konklusionen blev derfor, at det vil give mere mening at have én klasse og i stedet sætte ekstra ressourcer på.

Kommer der på et senere tidspunkt flere elever på årgangen, vil det være mere optimalt at opdele klassen i to.

– Til den tid kender vi elevgruppen på kryds og tværs, og derved kan vi danne to gode klasser, forklarer skolelederen, der også bedømmer sandsynligheden for, at der kommer ekstra elever på årgangen som ”ret lille”, idet det også er en lille årgang på Dalgasskolen.

Annonce

Får god plads

- Med to klasser ville der være en til to voksne i klasserne i løbet af en uge, mens vi kan have to voksne på hele tiden ved én klasse. Vi prioriterer derudover at have tre voksne på klassen en del af tiden i det næste skoleår, hvilket slet ikke ville kunne have ladet sig gøre, hvis vi havde haft to klasser, oplyser Klaus Toft Høg, der også kan garantere de kommende 0.-klasse-elever masser af plads: De får begge 0. klasses-lokalerne at være i, så de vil få god plads og gode muligheder med de fysiske rammer.


vi kan have to voksne på hele tiden ved én klasse.

Klaus Toft Høg, skoleleder


Skolechef Thomas Garsdal har godkendt Præstelundskolens dispensationsansøgning om at danne en samlet 0.-klasse, men Klaus Toft Høg understreger, at det ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at årgangen fortsætter på den måde, da der ikke er indbygget en automatisk fortsættelse i en sådan dispensation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce