x
Annonce
Vejle

Kunder sviner butiksansatte til under coronakrise

Stadig færre butikker på gågaden i Vejle holder åbent, og de der gør, risikerer at få skæld ud af kunder, som er forargede over, at de ikke har lukket på grund af smitterisikoen. Foto: Mette Mørk
Flere kunder skælder ud på ansatte i butikker, der fortsat holder åbnet under coronakrisen. Det fortæller folketingsmedlem og vejlensisk direktør.

Vejle: Omkring en tredjedel af Vejles butikker på gågaden holder stadig åbent, hvilket de er i deres fulde ret til.

Regeringens restriktioner rammer kun butikkerne i Bryggen og landets øvrige shoppingcentre, mens også erhverv som frisører, optikere, massører og tatovører er tvunget til at lukke, fordi de er i tæt kontakt med deres kunder.

Mange butikker står i disse måneder midt i en overlevelseskamp og vælger fortsat at holde åbent for dog at sælge lidt, selvom trafikken på byens strøg er styrtdykket. På trods af den svære situation, er der alligevel kunder, der tropper op i butikkerne med andet end lysten til at handle og støtte det lokale butiksliv.

Det fortæller skohandler og folketingsmedlem Niels Flemming Hansen (K).

- Jeg har modtaget henvendelser fra medarbejdere i detailhandelen, som er blevet overfuset af kunder og er gået grædende hjem, fordi nogle forbrugere ikke mener, det er forsvarligt, at de holder åbent. Men det kan simpelthen ikke være medarbejderne eller ejernes skyld, og det skal ikke gå ud over dem, siger Niels Flemming Hansen.

Annonce

Jeg har hørt, at flere får skældud, fordi de fortsat holder åbent. Men det kan folk ikke være bekendt, for butikkerne har det i forvejen svært, og de følger blot de retningslinjer, der kommer fra regeringen.

Mikkel Niess, direktør i BID Danmark

Alle skal hjælpe til

Han oplever, at mange butikker holder åbent, fordi de ikke har råd til andet, og fordi der er tvivl, om butikker, der vælger selv at lukke, får adgang til de hjælpepakker, Niels Flemming Hansen og hans kolleger på Christiansborg har vedtaget.

- Derfor er mit klare budskab til forbrugerne, at de skal støtte de lokale butikker. De skal passe på hinanden og behandle hinanden ordentligt og rimeligt. Vi må stå sammen i denne svære tid, og alle skal hjælpe til, lyder politikerens opfordring.

Kan ikke være bekendt

En anden, der også har hørt fra butiksejere og ansatte, der får skæld ud for at passe deres arbejde i disse krisedage, er Mikkel Niess, der netop er gået af som formand for City Vejle, og som rådgiver det lokale butiksliv som direktør i BID Danmark.

- Jeg har hørt, at flere får skældud, fordi de fortsat holder åbent. Men det kan folk ikke være bekendt, for butikkerne har det i forvejen svært, og de følger blot de retningslinjer, der kommer fra regeringen. Det må man gå udfra er det rigtige, siger Mikkel Niess.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce