Annonce
Fredericia

Kunst i den nye bydel: Vandplanter slynger sig op ad trappegangene

Mandag var der fernisering på kunstner Peter Holst Henckels kunstværker i trappeopgangene i punkthusene Langebro. Foto Ludvig Dittmann
Vandplanter er forankrede i havbunden, hvor de har deres hjem. Nu skaber de også et hjem for de nye beboere på Langebro.
Annonce

Fredericia: - Selvom vi bevæger os meget, har vi brug for et forankringspunkt - et hjem.

Sådan fortalte kunstner Peter Holst Henckel om sine værker i trappeopgangene i punkthusene på Langebro i Kanalbyen. Mandag var beboerne i de nybyggede lejligheder inviteret til en fernisering for de nye kunstværker, som projektdirektør i Kanalbyen Tim E. Halvorsen fortalte, forhåbentlig bliver de første i rækken af en stribe kunstværker i Kanalbyen.

Kunsten i trappeopgangene hedder "Flora Danica Aquatica" og er inspireret af vandplanter, der er forankret i havbunden og samtidig strækker sig opad mod lyset. Hver opgang har fået sin egen farveidentitet med forskellige farver gulv.

Oprindeligt var der ikke tænkt kunst ind i punkthusenes trappeopgange. Den idé opstod undervejs, så på bare et års tid blev idéen fostret, udviklet og ført ud i livet. Planen er, at flere kunstværker i det offentlige rum bliver en del af den nye bydel.

- Vi må se, hvor langt vi kan komme med det. Vi mener, vi kan tænke kunst ind i den nye bydel fra starten, fortæller projektdirektør i Kanalbyen Tim E. Halvorsen, der også kunne fortælle, at der er et kunstværk på vej i Kongens Punkt, og måske også et i det kommende parkeringshus.

Værkerne er inspireret af omgivelserne - havet. Vandplanterne strækker sig mod lyset. Hver opgang har sin egen gulvfarve. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce

Kunst i opførelsesfasen

Flere af beboerne i Langebro er flyttet ind og fortalte, at de var rigtig glade for kunstværkerne, som liver de oprindeligt traditionelle hvide trappeopgange op med forskellige farver og materialer.

Middelfart Sparekasse har doneret 250.000 kroner til værkerne, som bygherre A. Enggaard A/S og Statens Kunstfond har bidraget til.

- Vi støtter kultur og foreninger og har tidligere hjulpet Christianskirken i gang med deres udsmykning af alteret af Bjørn Nørgaard. Det er vi stolte af, og mange har haft gavn af det og er taget ind for at se kunstværket. Her kan vi være med til at tænke kunst ind i opførelsesfasen, og det synes jeg er meget spændende. Da jeg så Peters (Holst Henckel) skitseforslag, blev jeg blæst bagover, fortæller afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse, Henrik Troelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce