Annonce
Rejser

Kunstbænke, mad og legende læring på havnen i Lemvig

Klimatorium i Lemvig. Bølgen i bygningen giver læ, når det blæser fra vest. Arkivfoto: Morten Stricker
Havnen i Lemvig har i løbet af de seneste år gennemgået en udvikling fra hensygnende fiskerihavn til en oplevelseshavn, hvor der stadig er plads til den levende industri. Tag på museum, til bagagerumsmarked eller prøv Klimatoriums klimaquiz.

Her guider vi til nogle af de ting, du kan opleve langs promenadehavnen i Lemvig.

1 Vandlegeplads, Klimatorium og skatepark

I Klimatoriums gratis formidlingsafdeling kan man blandt andet gå igennem et såkaldt rainroom, hvor regnen vælter ned. Ved hjælp af sensorer og gennemtrængelig asfalt kan besøgende dog komme igennem uden at blive våde. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Vi begynder på Østhavnen i Lemvig, hvor Danmarks nye klimacenter, Klimatorium, åbnede i december. Klimacentret har blandt andet til formål at samle forskellige klimaaktører fra universiteter, det offentlige og fra private virksomheder, men i stueetagen ligger også en formidlingsafdeling, som er værd at tjekke ud. Entréen er gratis. I stueetagen kan besøgende blandt andet se, hvordan plastic fra havene kan genbruges, se kviksølv fra jorden ved Høfde 42 ved Harboøre eller gå igennem det såkaldte rainroom, hvor det hele tiden regner fra loftet. Ved hjælp af sensorer og permeabel (gennemtrængelig) asfalt kan besøgende gå igennem den smalle regngang uden at blive regnet på.

- Vi kan ikke stoppe regnen, men vi kan lære at leve med den, lyder mottoet fra klimacenterdirektør Lars Holmegaard.

Foran Klimacentret ud mod Limfjorden er et område blevet indrettet som vandlegeplads, og på bagsiden af Klimatorium er offentligt tilgængelige badeværelser med omklædningsrum.

Foran hovedindgangen til Klimatorium ligger en skatepark med ramper og gryder. Hvis det blæser, kan man tage ophold i ”bølgen”, der er centrets særkende og er bygget i træ ind i selve bygningen, så der er læ for vestenvinden.

Klimatoriums klimaquiz foregår som en havnerundtur, hvor du med din smartphone scanner QR-koder ved de forskellige poster. Sådan kan du teste din viden, mens du lærer mere om klimaudfordringerne.

2 Højvandsmarkør, krabbevæddeløb og vild med vilje

Højvandsikringen i Lemvig er vigtig for at holde store vandmasser væk fra byen i tilfælde af storm. På en sommerdag i roligt vejr kan det være svært at forestille sig, hvor højt vandet kan stå, men det kan man se på en af murene, hvor vandhøjden fra tidligere storme er markeret. Arkivfoto: Lemvig Kommune

Næste stop på turen ind fra Østhavnen mod den centrale del af havnen i Lemvig er den højvandsmarkør, der viser, hvor højt vandet har stået under tidligere storme som Bodil, Egon og Helga.

- På sommerdage, hvor vandet er roligt, kan du slet ikke forstå, at vandet kan stå så højt, men på muren her kan du se, at det nogle gange ville nå dig helt til navlen, siger Mariane Vistisen Lindskov, som er projektleder og i mere end 10 år har været med til at forme transformationen af havneområderne i Lemvig.

Ved siden af højvandsmærkerne ligger beddingen, hvor det gamle træskibsværft plejede at hive fiskernes kuttere op. I dag bliver beddingen brugt af lystsejlere, og her er det muligt at se sejlerne rigge deres både til. Ved beddingstrappen kan besøgende låne grej til krabbefiskeri. De fangede krabber kan man lade løbe ræs mod hinanden i krabbevæddeløbsbanen, før de slippes fri.

Bag beddingen kan man se et af kommunens vild med vilje-projekter, hvor græsser og andre planter får lov at vokse frit og vildt til gavn for insektlivet.

3 Legeplads, kunstbænke og genbrugsmarked

Kunstneren Jeppe Hein (billedet) har lavet de skulpturer, der i daglig tale kaldes kunstbænkene. De står på havnen i Lemvig og bliver både brugt til at nyde en rolig stund og til at lege på. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Det næste stop på ruten er den store legeplads med maritimt islæt, hvor der blandt andet står en særlig karrusel.

- Den er udviklet af nogle lokale opfindertyper, og den fungerer ved, at man hiver i en snor, som får den til at dreje rundt, siger Mariane Vistisen.

Ved siden af står de skrigorange kunstbænke af Jeppe Hein. De bliver både brugt til at sidde og lege på. Sommeren over er der mulighed for at gøre et genbrugskup på det store genbrugsmarked på arealerne. I år er planen, at genbrugsmarkedet er åbent hver mandag fra uge 25 til uge 33.

4 Jordbær og pizza på havnen

Lars Kjærgaard Pedersen er indehaver af Kræmmergård ved Bækmarksbro, hvor der er stor produktion af blandt andet jordbær. Til sommer kan råvarerne fra Kræmmergård købes på havnen i Lemvig. Arkivfoto: Morten Stricker

Sommeren over holder en række madsteder til på havnen. Præcis hvordan besætningen bliver, vides ikke endnu, men besøgende kan i hvert fald runde Kræmmergård, som holder til i en jordbær-formet stand. Her kan du købe lokale sæsonvarer. Sidste år lavede eGastro pizza i stenovn fra en container på havnen. De vender sandsynligvis også tilbage. Helt sikkert er det, at der vil være mulighed for at købe mad, is og drikke fra lokale aktører på havnen.

Læs mere på www.visitnordvestkysten.dk.

5 Yoga på et surfbræt

SUP - eller stand-up paddle, som det også hedder - er blevet voldsomt populært. Aktiviteten kan prøves på Lemvig Havn uanset niveau. Arkivfoto: André Thorup

For de vandglade er der mulighed for at leje stand up paddle-udstyr på havnen i Lemvig. Det er virksomheden Spirit Surf, der står for udlejningen, og hvis man ikke er frisk på at tage på paddle-tur på egen hånd, holder Spirit Surf kurser. SUP, som stand up paddling forkortes, er de seneste år blevet voldsomt populært, og der er mulighed for at prøve kræfter med mange SUP-genrer som for eksempel touring eller yoga på brættet.

Læs mere på www.spiritsurf.dk.

6 Museet for Religiøs Kunst og Lemvig Museum

Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Foto: Morten Stricker/Scanpix

Indtil videre har denne guide mest beskæftiget sig med alle de ting, man kan lave på en dansk sommerdag, når vejret viser sig fra sin gode side, men det er jo ikke altid, dansk sommer rimer på vandleg og vaffelis. De to museer på havnen i Lemvig fortæller på hver sin måde historien om byen ved bunden af Lem Vig. Museet for religiøs kunst har ud over sin permanente samling for tiden udstilling af den franskfødte billedkunstner Daniel Enkaoua, hvis religiøse udgangspunkt er jødedommen. Enkaouas udstilling kan opleves indtil midten af juni.

På Lemvig Museum kan man blandt andet blive klogere på byens historie.

Læs mere om museerne på www.mfrk.dk og på www.lemvigmuseum.dk.

Annonce
Vejle For abonnenter

Peschardt er harm over splittelsen i Venstre: 'Forligspartierne får et alibi for at smide en motorvej midt i vores enestående natur'

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaos i køreprøve-køen: Erfarne bilister kan miste både kørekort og job

Egtved For abonnenter

Hærvejsmotorvejen splitter Venstre i Vejle Byråd: Se her, hvem der mener hvad

Alarm 112

Kommunen lukkede plejecenter i lille landsby: Nu kommer der liv i lokalerne igen

Erhverv

Tidligere 'Masterchef' mestrer mexicansk mad fra forsamlingshusets køkken

Navne For abonnenter

Tidligere kvæginseminør var tæt på at dø: Nu kan han fejre 90-års fødselsdag

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Selv på en kold, regnfuld sommerdag: I Botanisk Have kan du komme til Middelhavet, ørkenen og troperne

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Demonstration i Vejle endte med dødstrussel: Nu er demonstranterne anmeldt for racisme

Sport

Udebanefans må tage på stadion i Superligaen fra 1. august

Børkop

Efter et halvt år med ombygning: Genbrugsplads er klar til indvielse

Alarm 112 For abonnenter

42-årig var tæt på at brænde sin bolig af: Fik 30 dages fængsel

Vejle Boldklub

Wahid Faghir er stadig i VB: Skifter kun, hvis det rette tilbud kommer

Annonce