Annonce
Vejle

Kuren mod stress starter her: Din krop har altid ret

Stress er noget, der opstår mellem mennesker og deres handlinger. Det er ikke noget, der er inden i personen og kan løses ved at man laver sin personlighed om. Og slet ikke ved at tage sig sammen. For stress er en sund reaktion på noget usundt, siger stresscoach Lisbeth Fruensgaard fra Vejle. Foto: Mette Mørk

Kroppen fortæller dig sandheden om, hvordan du har det. Det er dumt ikke at lytte til sin bedste ven, mener den bogaktuelle stresscoach Lisbeth Fruensgaard.

Vejle: Et stressanfald er et sundhedstegn. Lige som en hylende brandalarm er det.

Det viser, at tingene fungerer som de skal. Det usunde begynder, når man ignorerer anfald og alarm. Det første sker hele tiden. Det sidste næsten aldrig. Og så bliver anfaldet alt andet end sundt.

Det fremgår alarmerende tydeligt af en ny bog som stress-coach Lisbeth Fruensgaard fra Vejle har skrevet. Den har den løfterige titel: "Kuren mod stress".

Hun argumenterer for, at vi skal lære at betragte kroppen som vores bedste ven.

Vi behandler vore biler bedre end kroppen. Dem skal vi nok sørge for at få til eftersyn og påfyldt det rette brændstof. Kroppen bliver overhørt, selv om den har altid ret.

Lisbeth Fruensgaard

Lyt til kroppen

- Kroppen starter med at hviske. Men hvis den bliver ikke lyttet til, taler den højere og højere. Nogle skal helt ud at kollapse. Andre stopper op i tide. Det kan starte med lidt hovedpine og gå over svimmelhed, syns- og høreforstyrrelser, uforklarlige smerter til ondt alle steder. De lidelser, man er disponeret for, bliver værre. Det unormale bliver normalt. Man bliver vant til, at det gør ondt, og at man er træt. Vi behandler vore biler bedre end kroppen. Dem skal vi nok sørge for at få til eftersyn og påfyldt det rette brændstof. Kroppen bliver overhørt, selv om den har altid ret, siger hun.

Mennesket er på mange måder en kemifabrik. Dét, vi udsætter os selv for, reagerer kroppen på ved at producere hormoner som svar. Stress er en hormontilstand, der gør det muligt at præstere mere "end man kan" i en periode. Det har været smart i menneskets udviklingshistorie. Det vigtige er, at ekstrapræstationen skal være kortvarig. Ikke noget man lægger ind i næste års budgetfremskrivning.

Har følt det på egen krop

Problemet med stress er nemlig, at den er en tilstand, der fremkalder de sygdomme, man i forvejen er disponeret for. Det oplevede Lisbeth Fruensgaard på egen krop. Hun havde en rygskade, og her "valgte" stressen at sætte sig fast.

- Det var jeg irriteret over. Det er en typisk reaktion at gøre modstand. Efterhånden fik jeg en stivhed i ryggen. I et afspændingsforløb fik jeg kontakt med de knogler, det handlede om. Jeg prøvede at gøre dem til venner i stedet for fjender. Sende dem kærlighed i stedet for had. Slutte fred. For mig var det dér, det vendte. Jeg tog udgangspunkt i, hvad kroppen sagde, fremfor hvad lægen sagde. Nu er jeg 48 år og har næsten aldrig smerter i ryggen. Smerter er tegn på, at man er ude af balance. Hvis jeg vidste det som 22 årig, ville jeg aldrig have fået en operation. Man skal spørge sig selv: Hvorfor har jeg ondt et sted, hvis der ikke er noget udefra? Man kommer ikke videre bare ved at spise piller, fastslår hun.

Lisbeth Fruensgaard var afsætningsøkonom og endte som forsker i det private erhvervsliv. Det var den helt forkerte hylde for hende.

- Man kan også få stress af at lave det forkerte. Det skete for mig, konstaterer hun. I 2006 blev hun selvstændig efter en uddannelse som stresscoach. Hun har blandt andet grundlagt en stressmasteruddannelse, der skal give ledere værktøjer til at håndtere stress på arbejdspladsen. Én af hendes pointer er, at en helstøbt leder ud over at være faglig dygtig også skal have en følelsesmæssig intelligens, der gør det muligt at hjælpe stressramte. For jo tidligere der gives hjælp, jo kortere tid varer forløbet.

Ingen er alene om stress

- Stress er en sund reaktion på noget usundt. En stor myte om stress er, at den skyldes noget personligt, at det er den enkelte, der er "forkert". Men sådan er det ikke. Stress opstår i relationer. Derfor giver det ikke mening at gå hjem og "fikse" sig selv. Så vender man det indad. Det er vigtigt at sætte nærende grænser og finde de steder, der dræner én mest og gøre noget ved dem. Det er en proces, man skal have hjælp til, forklarer hun.

Som noget, der dræner mange, nævner hun mangel på pauser. Og onlinekravet, som er en usagt forventning om, at medarbejdere altid skal kunne træffes. Samt mere eller mindre automatiske fremskrivninger af vækstkurver. Lige så snart, man nærmer sig et mål, ændres det til et nyt.

Lisbeth Fruensgaards bog har tre dele:

Første del fortæller om, hvorfor man får stress, hvad stress er, hvad den gør ved krop og hjerne.

I bogens anden del får man hendes bud på en kur i fire trin, der fjerner stress.

Bogens sidste del handler om stress på arbejdspladser og henvender sig til dem omkring den stressede.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce