Annonce
Vejle

Kursen skal ændres: Invester i lærere og pædagoger frem for mursten

Mona Gerstrøm efterlyser en nytænkning af børn, læring og trivsel. Børnene har brug for flere voksne, ikke flere mursten, mener hun. Foto: Mads Dalegaard
Er nye lækre skolebygninger vejen frem for folkeskolen i konkurrencen med friskolerne. Nej, mener Mona Gerstrøm, der har brugt hele sit arbejdsliv og 14 års forskning på emnet. Børnene skal ikke have mursten med voksne. Det offentlige skal kunne håndtere børns forskellighed, siger hun.
Annonce

Vejle: - Vi skal nytænke emnet børn, læring og trivsel. Det vil være forhastet bare at bruge penge på nye bygninger. Vi kan ikke på nogen måde strukturere os ud af børns vanskeligheder. Vi må forstå dem, før vi forstyrrer deres læring. Hvem siger, at alle børn skal kunne det samme?

Det er kernen i budskabet fra Mona Gerstrøm. Det er en kommentar til et forslag til fremtidig skolestruktur i Vejle. En socialdemokratisk tanke fremsat af Martin Sikær om at lukke Midtbyskolen og bygge en ny attraktiv skole i Rosborgbyen. Et formål med forslaget er at komme væk fra tendensen til, at forældre vælger friskoler frem for folkeskolen.


Det er tankevækkende, at adskillige børn er glade for coronaen. Den betyder, at der er få børn, færre konflikter, de samme voksne – og rene toiletter.

Mona Gerstrøm, pensioneret lektor UC Syd


Mona Gerstrøm er pensioneret lektor fra Viden og Forskning på UC Syd i Haderslev. De seneste 14 år har hun arbejdet med pædagogiske diplomuddannelser for talepædagoger, speciallærere og -pædagoger. Tidligere har hun været lærer på Skovagerskolen for børn med vidtgående psykiske og fysiske handicap samt tale-hørekonsulent i Hedensted. Med hendes egne ord banker hendes hjerte for drenge og piger, der kommer i vanskeligheder og ikke bliver forstået.

Annonce

Testet fra vugge til krukke

Børn kommer i vanskeligheder, når de trods alle deres forskelle måles ud fra ens mål. Børn bliver testet fra vugge til krukke ud fra en forventning om, hvad børn skal kunne på bestemte alderstrin. Når de ikke havner i det grønne felt, leder man efter metoder for at få dem derhen, hvor alle skal være. Men det virker ikke, konstaterer hun.

Hun ønsker sig et paradigmeskift – en ny måde at forstå og gøre ting på.

- Alle børn er unikke, og tendensen til at følge fælles mål og måle ud fra kvantitative normer medfører, at flere og flere børn kommer i vanskeligheder. Vi bliver nødt til at tale om kompleksitet omkring elevers vilkår, siger hun.

Det komplekse eller indviklede opstår efter nyere forskning fordi børn er en blanding af påvirkninger. Noget kommer fra generne og andet fra kosten. Så er der barnets forståelse for relationer og samspilsmønstre. Dertil kommer kulturomgivelser og normer i barnets miljø. Til sidst tilsættes al samspil med andre, som barnet indgår i. Ikke blot med forældrene, men gennem hele livet.

- Hvis ikke vi anerkender, at det er indviklet, så kommer børnene i klemme. Da jeg var ung lærer, diskuterede man, om det var arv eller miljø, der skabte børnenes personlighed. Nu er det tydeligt, at det er arv OG miljø.

Annonce

Slut med "det kompetente barn"

Mona Gerstrøm ser starten på en forståelse af, at børn skal have hjælp. De skal lære at lære at vente på tur, udsætte eget behov og vise hensyn til andre. En overgang var den store overskrift ”Det kompetente barn”. Tanken var, at børnene skulle – og kunne – bestemme selv. Det blev en kultur i mange børnehaver, og nu er de børn, der voksede op i det ”klima”, selv blevet forældre.

- Vi skal alle steder begå os i fællesskaber. Derfor skal vi have fælles spilleregler. Men der skal altså være nogen til at lære børnene det. På en anerkendende måde. Nogle børn er meget servicerede børn. De har brug for at lære og opleve, at de godt kan selv, siger Mona Gerstrøm.

Hun kalder det et voldsomt problem, at stadig børn flere får diagnoser. Hun bruger hellere begrebet ”naturlig drengehjerne” og oversætter ADHD til ”Alle Drenge Har Det”. Børn skal ikke have en ”kan ikke”-diagnose klistret i nakken. Man skal se på, hvor børnene er, og så lære dem derfra. Det gør man ikke med nye mursten men med flere hænder, der sidder på et superveluddannet personale, der skal have lettere adgang til efteruddannelse.

Annonce

Børn glade for coronaen

- Det er tankevækkende, at adskillige børn er glade for coronaen. Den betyder, at der er få børn, færre konflikter, de samme voksne – og rene toiletter.

- Når en dreng siger, at ”alle de der bogstaver og tal, de hopper bare rundt”, så er det en væsentlig information om, hvordan han leder efter en mening med undervisningen. Kan han finde den, eller ser han bare detaljer? Vi kan skabe nogle handlinger, der giver børn mulighed for at lære. Vi bliver nødt til at tale med det offentlige om, at det skal til at kunne håndtere forskellighed, siger Mona Gerstrøm.

Hvis udviklingen skal gå hendes vej, vil det være toppen med et modul på lærer- og pædagoguddannelserne i neuropsykologi, for så ville mange flere vide, hvad de skulle gøre.

Dernæst skal de politiske rammer skabes. Ansætte mennesker frem for at købe mursten. Mona Gerstrøm er overbevist om, at det kan betale sig ud fra en helhedsøkonomisk opgørelse.

Og så skal man sikre, at børnene møder nogle voksne, der vil dem.

Annonce

Også børn er forskellige

- Folkeskolen er fantastisk, men vi er ved at sætte dens kvaliteter overstyr. Så starter man en friskole. Det er fint med valgmuligheder, men man skal lære at tage hensyn til andre. Vi skal lære, at vi er forskellige, og det gør man i folkeskolen. Det er et vilkår, vi er forskellige. Måske skal vi gruppere efter det en gang imellem. Men vi skal sikre os, at alle lærer at tage den forskellighed med, siger Mona Gerstrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Musikgudstjeneste i Vor Frelsers Kirke

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce