Annonce
Erhverv

Kvickly er tæt på normalen igen

Kvicklys butikschef Anders Kristensen forventer at være meget tæt på normale tilstande tirsdag. Arkivfoto: Lars Juul
Der er atter så godt som fyldte hylder i Kvickly i Brande.

Brande: - De fleste handler efter normalen igen, lød det mandag 16. marts fra Kvicklys butikschef i Brande, Anders Kristensen.

Som hos formentlig alle andre dagligvarebutikker i Danmark var der fuldt tryk på kasselinjerne i varehuset torsdag, men i Kvickly foregik det under civiliserede forhold, oplyser butikschefen.

- De fleste kunder har opført sig eksemplarisk, fastslår han. Eksempelvis oplever han, at langt de fleste kunder nu benytter en kurv, mens kun et fåtal går med indkøbsvogne.

- For mig er hamstring når man fylder flere indkøbsvogne – det oplever vi ikke, fortæller han.

Mandag var der stadig enkelte huller i sortimentet, der mangler at blive fyldt ud, og en vare som håndsprit kommer man formentlig til at gå forgæves efter et stykke tid endnu, men tirsdag forventer Anders Kristensen at kunne åbne en butik, der er meget tæt på det normale.

Nogle af de hylder, der blev tømt først, var hylderne med mælk, brød og gær, og også ris, pasta og grøntsager blev der købt flittigt ind af, men som Anders Kristensen pointerer:

- Der er ingen grund til panik!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce