Annonce
Trekantområdet

Kvinde blev stukket ned og smidt ud af vindue: Tidligere samlever er løsladt i sag om drabsforsøg

Det er i boligbllikken her på Skovvejen, at kvinden bor og overfaldet fandt sted. Arkivfoto: Søren Gylling
En af de tre mænd, som er sigtet i sagen om et drabsforsøg i Kolding, skal ikke længere sidde varetægtsfængslet. Politiet er derudover fåmælt i sagen.

Kolding: Tirsdag var der ved Retten i Kolding planlagt et grundlovsforhør af en mand, som siden den 3. september har siddet varetægtsfængslet i en sag om drabsforsøg i Kolding. Mødet blev dog ikke til noget, da politiet forinden havde valgt at løslade manden.

- Vi kan bekræfte, at manden er blevet løsladt. Han er fortsat sigtet i sagen, men det er ikke nødvendigt, at han sidder varetægtsfængslet længere. Efterforskningen foregår stadig for lukkede døre, og derfor har vi ikke flere kommenterer i sagen, oplyser Ulla Kaspersen, der er informationschef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den nu løsladte mand er én blandt tre, som er sigtet i sagen om drabsforsøg på en 26-årig kvinde, der er bosat på Skovvejen i Kolding.

Ifølge sigtelsen fra det oprindelige grundlovsforhør for fjorten dage siden skulle mændene have stukket kvinden adskillige gange i maven, halsen, ryggen og nakken med en kniv med henblik på at dræbe hende. Efter knivstikkeriet skulle mændene angiveligt have skubbet kvinden ud gennem et vindue i hendes lejlighed, der ligger på første sal.

Annonce

Sagen kort

  • Politiet blev tilkaldt til Skovvejen mandag den 2. september klokken 18.13, fordi en 26-årig dansk kvinde lå livløs på jorden.
  • Politiet ankom kort tid efter til stedet, hvorefter tre udenlandske mænd inden for en times tid blev anholdt. De befandt sig i det 26-årige offers lejlighed.
  • Den ene af mændene var den 26-årige kvindes ekskæreste. Sammen har de et barn, der også var i lejligheden.
  • Kvinden blev kørt på hospitalet, hvor hun var i kritisk tilstand. Kvindens mor har siden oplyst til JydskeVestkysten, at kvinden er i bedring.
  • Dagen efter overfaldet blev mændene fremstillet i grundlovsforhør. To af dem blev varetægtsfængslet i henholdsvis to og fire uger. Den sidste blev løsladt.
  • Den ene af de fængslede, angiveligt kvindens tidligere samlever, er nu også løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

Uden for livsfare

De tre har udenlandsk baggrund, og efter grundlovsforhøret den 3. september blev to af dem varetægtsfængslet.

Den ene, en 29-årig mand, slap for at komme i fængsel, mens en 37-årig blev fængslet i to uger og den sidste, en 26-årig, blev varetægtsfængslet i fire uger. Det er den 37-årige, som nu også er løsladt, men han er altså fortsat sigtet i sagen. Ifølge avisens oplysninger er der tale om kvindens tidligere samlever.

Mændene blev anholdt tidligt på aftenen, efter at politiet var blevet kaldt ud til Skovvejen, hvor en livløs kvinde lå på jorden. Kvinden var umiddelbart i livsfare og blev fragtet på Kolding Sygehus, men dagen efter kunne Frede Nissen, leder af politiets Efterforskningscenter Syd, oplyse, at kvinden nu er uden for livsfare.

Politiet vil ikke oplyse, om man siden har været i stand til at afhøre kvinden om forløbet inde i lejligheden.

Også det tidligere kærestepars to-årige barn var i lejligheden under drabsforsøget, og barnet er efterfølgende blevet overdraget til de sociale myndigheder.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Villaer ryddet for designervarer

Annonce