Annonce
Indland

Kvinde alvorligt kvæstet: Blev ramt af to biler på mørk landevej

Arkivfoto: Michael Bager
En 65-årig kvinde er tirsdag middag i bedring, efter at hun tirsdag er blevet ramt af biler på Viborg Landevej.
Annonce

Sønder Onsild: En 65-årig kvinde er tirsdag middag i bedring, efter at hun tirsdag er blevet ramt af biler på Viborg Landevej.

Brødtekst: En kvinde er indlagt på Aalborg Universitetshospital, efter at hun tirsdag morgen er blevet ramt af to biler.

Det fortæller vagtchef René Kortegaard fra Nordjyllands Politi.

Ved middagstid tirsdag lyder meldingen, at kvinden er i bedring, og at hendes tilstand har stabiliseret sig.

Tidligere på dagen oplyste vagtchefen, at kvinden var i kritisk tilstand.

- Hun ligger i respirator, og hendes tilstand betegnes som kritisk, sagde vagtchef René Kortegaard tidligere tirsdag.

Ulykken fandt sted på Viborg Landevej ved Sønder Onsild syd for Hobro lidt efter klokken 07. Her blev den 65-årige kvinde af uvisse årsager ramt af en bil.

- Dernæst bliver hun ramt af en anden bil, som hun bliver kørt over af, og hun ender med at ligge fastklemt under bilen, siger vagtchef René Kortegaard.

Nordjyllands Beredskab oplyser til Nordjyske, at kvinden trådte ud på vejbanen, og da hun bliver ramt af den første bil, slynges hun over i den modsatte vejbane, hvor bil nummer to rammer hende.

Det lykkedes personer på stedet at få tippet bilen, så kvinden kunne blive rykket væk. Hun var på daværende tidspunkt bevidstløs, men trak vejret.

En bilinspektør har ifølge Nordjyske været på stedet for at undersøge omstændighederne ved ulykken nærmere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Meningsmåling: Nye Borgerlige er på vej i byrådet - men uforandret mellem rød og blå blok

Annonce