Annonce
Vejle

Kvinde og mand anholdt i 'mystisk sag' fra Mariaparken: Begge er løsladt igen

Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
En 43-årig kvinde og en 40-årig mand kom i karambolage på Flegmade mandag eftermiddag. Begge blev anholdt med skader fra en kniv.
Annonce

Vejle: En uoverensstemmelse mandag eftermiddag på Flegmade mellem en 43-årig kvinde og en 40-årig mand endte med, at de begge blev anholdt i Mariaparken. Det fortæller Halfdan Cramer, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

- Vi kommer ned til en anmeldelse om noget uro eller uorden, hvor der muligvis er én, som er blevet snittet med en kniv. Kvinden og manden blev anholdt for at få klarlagt de nærmere omstændigheder, siger han.

Annonce

Ingen samarbejdsvilje

Det viste sig dog sværere end som så, eftersom hverken den 43-årige eller den 40-årige udviste den store lyst til at fortælle om episoden. Det står dog klart, at de har haft en uoverensstemmelse, som er endt med håndgemæng.

- Hændelsesforløbet kan være lidt svært at sige mere om, men de har indbyrdes haft en disputs, hvor den ene tilsyneladende har haft adgang til en kniv. De har begge fået skader i forbindelse med håndteringen af denne kniv, forklarer Halfdan Cramer.

De to anholdte kender hinanden.

Annonce

Begge er løsladt

- Sagens omstændigheder og skadernes karakter gør, at vi ikke regner med at kunne varetægtsfængsle nogen, og derfor er de også begge løsladt igen, siger vagtchefen.

Begge de to personer er stadig sigtet for at have påført hinanden skader i et eller andet omfang.

Til at begynde med ville politiet ikke fortælle noget om, hvorfor en person blev ført væk i DNA-dragt ved anholdelsen, men Halfdan Cramer forklarer, at DNA-dragten skyldtes, at man ville være på den sikre side, hvis sagen skulle vise sig at være mere alvorlig end som så.

- Det kan se voldsomt ud, men når vi kommer ud til en anmeldelse, hvor vi ikke helt ved, hvad der er op og ned, så sikrer vi de spor, vi kan. Vi vil hellere putte folk i DNA-dragter en gang for meget end en gang for lidt, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Ny meningsmåling ryster posen i byrådet: Hver tredje vælger vil forlade V

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Annonce