Annonce
Vejle

"Kvindehader" fører til gratis kurser i selvforsvar

LP-FE: LIGELOEN/BAGGRUND¬Billedtekst: Ligestillingen ...
Vejle - Flere kvinder er den seneste tid blevet overfaldet i Vejle af sandsynligvis denne samme mand af afrikansk afstamning døbt "kvindehaderen".

Senest blev en 33-årig kvinde overfaldet af manden på Ribegade, hvor han sparkede hende flere gange i maven.

LÆS: Kvinde overfaldet under løbetur

Det har fået flere til at diskutere på Facebooksiden Facebook Vejle, hvordan kvinderne i Vejle kan beskytte sig selv, hvis de møder manden, inden politiet får fat i ham.

Både hårspray, peberspray og små knive bliver nævnt som våben. Men John Lundgreen, formanden for klubben Amanogawa Ryu, der blander karate, kung-fu, jiu-jitsu og iai-do, vil nu hjælpe kvinderne med at forsvare sig med lovlige midler.

Kan give blå mærker

Han arrangerer derfor gratis kurser i selvforsvar i Vejle. Der er allerede nu så stor interesse, at ét kursus ikke er nok. Der er derfor planlagt tre tirsdag den 30. december klokken 10, 12 og 19 i Amanogawa's lokaler på Holmen 23 i Vejle.

- Der er ingen krav til folks fysik. Men man skal være forberedt på at få et par blå mærker med hjem, skriver John Lundgren på Facebook Vejle. Han er også klar til at udvide kurset:

- Hvis alle ikke kan være der, så find på noget at lave et par timer, så kører jeg et hold mere, lige efter det første, skriver han og slutter:

- Jeg glæder mig til at gøre noget konstruktivt ved problemet.

Vafo.dk følger op med en kommentar fra John Lundgren.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce