Annonce
Sport

Kvindelandsholdet skal afslutte lang VM-tørke

Pernille Harder er med i truppen, når Danmark de kommende dage møder Malta og Aserbajdsjan. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kvindelandsholdet indleder torsdag kvalifikationen til VM, hvor Danmark ikke har deltaget siden 2007.

Danmarks kvindelandshold i fodbold har været fast inventar ved de seneste syv EM-slutrunder, men derimod har landsholdet ikke formået at kvalificere sig til et VM siden det i 2007.

Nu venter en ny chance, når VM-kvalifikationen til slutrunden i Australien og New Zealand i 2023 for Danmarks vedkommende sparkes i gang torsdag med hjemmekampen mod Malta.

Landstræner Lars Søndergaard påpeger, at man har skullet igennem et nåleøje for at komme til VM.

Annonce

- Først og fremmest har det været sværere at komme til VM og EM i forhold til hos herrerne, da der er færre hold med hos kvinderne, indleder Søndergaard.

- Ved det seneste VM var der kun ni lande fra Europa med, og syv nåede kvartfinalen, hvilket fortæller noget om, at de bedste hold primært kommer fra Europa. Når der så ikke kommer så mange med, så er det svært.

Nu bliver VM i Australien og New Zealand imidlertid udvidet fra 24 til 32 hold i 2023, og det giver plads til 12 nationer fra Europa.

- Nu sker der en udvidelse, og det gør, at vi håber og tror på, at vi denne gang kan komme igennem nåleøjet. Det er det helt klare mål.

- Slutrunder næsten fordobler antallet af dage, vi er samlet på et år, og det udvikler holdet. Og når vi har et mål om at komme i top-10 i verden, så kræver det slutrunder, pointerer landstræneren.

Danmark vandt sin kvalifikationsgruppe til EM ganske klart, og holdet har da også været seedet i øverste lag til VM-kvalifikationen, hvor modstanderne i gruppe E er Rusland, Bosnien-Hercegovina, Aserbajdsjan, Malta og Montenegro.

Vinderen går direkte til VM, mens nummer to skal ud i en playoffrunde, hvor ni lande skal dyste om de sidste tre billetter.

- Som seedet i første lag må vi blankt erkende, at vi er favoritter. I EM-kvalifikationen var vi bedre end Bosnien på dagen, og ellers er det nok Rusland, vi skal kæmpe om førsteplads med.

- Jeg er tilfreds med puljen, men det handler mest om os selv. Gør vi det godt og udvikler os, er muligheden for at komme til VM rigtig stor, vurderer Lars Søndergaard.

På det spillemæssige plan ser han særligt frem til at skabe endnu bedre relationer i truppen og give mere spilletid til de spillere, der har været med i et par år, men stadig ikke har så mange landskampe på cv’et.

- Jeg håber at kunne give så mange som muligt meget spilletid og have en homogen trup, der ikke er så afhængig af de 11 startere.

- Vi har nogle spillere med mange kampe, men også en del unge samt spillere, der har spillet under 20 kampe, og mere erfaring til dem og bedre relationer vil gøre holdet endnu bedre.

I første omgang gælder det torsdag hjemmekampen mod Malta og dernæst udekampen mod Aserbajdsjan fem dage senere, og målet er glasklart, understreger Søndergaard.

- Der hersker ikke tvivl om, at vi skal have seks point. Vi må ikke lade tilfældigheder som kontraangreb komme i spil. Vi skal give den gas og vil gerne have et udtryk, hvor vi går i struben på modstanderne fra start.

/ritzau/

Annonce
Billund For abonnenter

56-årige Mona drøner rundt i byen på el-scooter: Nu samler hun ind til afghanske flygtninge i Jelling

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

Mistænkelig lugt lukker kirke: 'Det er et utroligt ubehageligt rum at være i, og man kan smage et eller andet'

Navne For abonnenter

- Jeg har oplevet at blive slået ned bagfra, fordi jeg ser ud, som jeg gør: Mød Ravn i serien 'Mennesker'

Hedensted

Mysterium om cykelbjerg opklaret: Derfor lå stor bunke cykler i skovkanten ved rasteplads

VEJLE

Munkebjerg er ramt af flokvandring: Tvunget til at smække døren i for flere spisende gæster

VEJLE

Lyt: Det var ikke en drengedrøm, men det blev pludselig hans levevej - Daniel McBurnie tilegner Lysts Michelin-stjerne til én særlig person

Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

Vejle Boldklub For abonnenter

VB møder Viborg: Derfor er det kampen, VB skal vinde og slet ikke tåler at tabe

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Kultur

Se video med ældgammel elbil: 108 år gammel elbil havde vanvittig rækkevidde

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Annonce