Annonce
Vejle

Kvinder kræves fængslet for at forsøge at true voldsoffer til tavshed

To kvinder fra misbrugsmiljøet i Vejle fremstilles for trusler mod en anden kvinde. Arkivfoto: Torben Glyum

Vejle: I et grundlovsforhør søndag blev to kvinder fra Vejle på 41 og 48 år varetægtsfængslet frem til den 19. december.

Det sker, efter at de ifølge politiet har opsøgt og truet en kvinde med vold, hvis hun ikke trak en anmeldelse tilbage i en anden voldssag.

Voldssagen udspillede sig lørdag eftermiddag på Mariapladsen i Klostergade.

- Her blev en kvinde udsat for vold, og hun udpegede to andre kvinder til at stå bag. En kvinde på 41 år og en kvinde på 48 år. Alle er fra misbrugsmiljøet, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi.

Efter anmeldelsen opsøgte de to mistænkte kvinder offeret.

- De truede hende med mere vold, hvis hun ikke trak sin anmeldelse, og det betyder, at vi nu sigter dem for trusler mod et vidne og har valgt at få dem fremstillet i grundlovsforhør, siger Hans Hoffensetz.

Umiddelbart er der ingen oplysninger om, hvordan de mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];