x
Annonce
AC Horsens

Lånespiller slået bevidstløs i kamp for AC Horsens

Oliver Drost spillede alle 90 minutter mod Silkeborg og udlignede til 1-1. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AC Horsens tabte årets første reserveligakamp med 2-1 til Silkeborg. Oliver Drost kom på måltavlen.

Silkeborg: AC Horsens' første reserveligakamp i 2020 blev ramt af et trist uheld. I anden halvleg af kampen mod Silkeborg kom Mads Larsen, der normalt præsenterer Jammerbugt, galt af sted.

Han var netop sendt på banen fra anden halvlegs start, og 10 minutter senere gik det galt. Han gav sig fuldt ud i en duel og blev ramt så uheldigt, at han fløj rundt og blev ramt, så han blev slået bevidstløs.

- Han var heldigvis kun væk i et kort øjeblik, og vi forventer, at han slipper med en hjernerystelse, siger AC-træner Mads Lyng.

Begge hold havde en stor portion førsteholdsspillere i aktion. AC Horsens havde ud over Mads Larsen også besøg af Marcus Sloth fra Aarhus Fremad, og Lasse Kirkel og Mathias Bøje fra HFS's jyllandsseriehold. De har alle tre en fortid i AC Horsens' ungdomsafdeling.

Silkeborg kom bedst fra start med en scoring til 1-0 i det 13. minut. Oliver Drost udlignede til 1-1 efter en lille times spil, men kort efter slog Silkeborg til på en omstilling og sikrede sig sejren på 2-1.

- Erhan Masovic og Oliver Drost gjorde det godt, så længe kræfterne rakte. Vi kom i mange af de situationer, vi gerne vil i, men den sidste skarphed manglede, siger Mads Lyng, der også noterede, at Jonas Gemmer havde et godt greb om AC Horsens' spil fra sin position på den centrale midtbane.

- Oliver Drost og Jonas Gemmer har godt af at få nogle hele kampene i benene, så på den led var kampen mod Silkeborg en god investering.

AC Horsens havde ikke stortalentet Jeppe Kjær med. Hvis alt flasker sig, kan han få superligadebut på søndag mod Randers FC.

- Han er lige kommet hjem fra en landsholdssamling, så han skulle have en fridag, siger Mads Lyng.

Silkeborg-AC Horsens 2-1 (1-0)

Reserveligaen, pulje 3

Mål: 1-0 Sebastian Jørgensen (13.), 1-1 Oliver Drost (58.), 2-1 Jeppe Okkels (65.).

AC Horsens: Michael Lansing, Frederik Jørgensen (Mads Larsen 46/Lasse Kirkel 56.), Magnus Jensen, James Gomez, Mathias Madsen, Matthias Præst (Jacob Kongsmark 67.), Jonas Gemmer, Marcus Sloth, David Kruse, Oliver Drost, Erhan Masovic.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce