x
Annonce
Debat

Lægehuse i Grindsted: Gode oplevelser med lægerne i Borgergade

Læserbrev: Efter at have læst den gode og oplysende artikel i JV 17.03. om lægehuse i Grindsted har jeg lyst til at fortælle mine positive oplevelser om emnet.

Da min familie i 1978 flyttede til Grindsted, fik vi Mogens Frost som vores læge - og har haft ham, indtil han stoppede i lægehuset i Vestergade. Vi har været utrolig glade for Mogens Frost - og da han gearede ned, fik lægehuset i Vestergade Maria Perez Gomez som assistent. Her lærte vi Maria at kende som en både dygtig og meget positiv læge.

Da Maria overtog læge Jørgen Bruuns praksis, flyttede min kone og jeg dertil og har siden fulgt Maria til det nye lægehus i Borgergade. Flere af vores venner har også valgt at flytte til Central Lægepraksis i Borgergade og er meget tilfredse.

For mig har det været positivt, at jeg nogle gange ved et akut helbredsproblem hurtigt har fået hjælp af Marias lægekollega Olsen Aparicio Cao i Borgergade, når Maria var optaget. Stor tak for det.

Jeg kender ikke Alles Lægehus, men ved, at et ældre ægtepar i vores omgangskreds flyttede fra Alles Lægehus til Central Lægepraksis i Borgergade, fordi de ved konsultation i Alles Lægehus ikke havde en fast læge. Det var vigtigt for dem med en fast lægekontakt, så de er i dag meget glade for Anabel Ameal Guirado i Central Lægepraksis.

Jeg håber, at disse oplysninger kan bruges af usikre personer, der skal vælge ny læge. Jeg skal naturligvis ikke glemme de andre gode lægehuse i Billund Kommune, men ovenstående er mine helt personlige oplevelser.

Flemming Boisen har kun godt at sige om de tre spanske læger i Borgergade. Arkivfoto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Vand fosser ud på Jennumvej

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Vejle

Det tegner foreløbigt godt: Vejle Sygehus bidrager til dansk corona-lyntest

Annonce