Annonce
Børkop

Lægen Jesper finder roen ved at lave figurer i ler

Jesper Brix laver små figurer i ler. Det er en modpol til arbejdslivet som læge. Privatfoto
Jesper Brix laver små figurer i ler. Det er en hobby, hvor den 41-årige læge finder ro. Og da Danmark i foråret lukkede ned, blev det startskuddet for at nørde sig ind i en verden af små actionmen og påskeharer med bomber.
Annonce

Børkop: Da Danmark lukkede ned i foråret, begyndte 41-årige Jesper Brix fra Børkop på en ny hobby. Han fik købt noget plastik-ler, og så begyndte han at forme figurer. Ståltråd inderst og ler yderst.

- De første figurer, jeg lavede, var nogle påskeharer, som fylder et påskeæg med bomber. Og så var jeg ligesom i gang. Men jeg lavede også andre figurer. Blandt andet lavede jeg døden med en coronavirus i hånden, og jeg lavede også en harmonikaspiller til min far, for han spiller harmonika, siger han.

Jesper Brix er i det daglige praktiserende læge i Fredericia, og hobbyen derhjemme er tænkt som en modpol til det, til tider, hektiske arbejdsliv.


Med leret kan jeg koble af, og der er ingen manual, der skal følges.

Jesper Brix, actionmændbygger


- Det er ganske enkelt afkobling. Jeg får ro i hovedet. Jeg har et arbejde, hvor man selvsagt skal være meget seriøs og have styr på alting. Med leret kan jeg koble af, og der er ingen manual, der skal følges. Det er meget vigtigt for mig, at der netop ikke er en manual. Og så må jeg sige, at hele processen ganske enkelt er terapeutisk, siger han.

Wolverine er seneste skud på stammen. Den lille figur er lavet af ståltråd, sølvpapir og plastik-ler. Privatfoto

At det blev actionfigurer og andre dukker i ler, der blev hobbyen, tilskriver han mange faktorer. En skilsmisse blandet med et til tide hektisk arbejde fyldte inde i hovedet. Så en hobby var nærmest påkrævet.

Annonce

En hobby blev skabt

Da en nabo længere nede ad vejen, gav Jesper Brix et par store figurer i ler, som han selv, altså naboen, havde lavet, ja, lige der så Jesper det hobbymæsige lys forude.

- Han og jeg har stadig den indre legebarn i os. Det var en fantastisk gave, og jeg tænkte, at det ville jeg også kaste mig ud i. Det kom så til at ske, da Danmark lukkede ned. Det blev startskuddet, og siden er jeg jo blevet bedre og bedre til det. Jeg forbedrer mig hele tiden og kan bruge værktøjerne endnu bedre og har lært at brænde korrekt, siger han og forklarer, at hans to børn synes, at det er en speciel hobby, han har.

- Min datter, der er ældst, kan nu godt til tider synes, det er lidt pinligt, mens min dreng bare synes, det er sejt, siger han og smiler.

De små dukker er et kreativt håndværk, hvor hænderne skal bruges.

- Jeg er læge, men jeg har også alle dage været meget kreativ. Jeg har eksempelvis spillet meget musik. Nu er det leret, jeg nørder meget med, og det er så fedt bare at bruge hænderne til det. Man skal ikke tænke så meget, og der er ingen facitlister. Det nyder jeg, siger Jesper Brix.

Coronaprojekt

Når Danmark lukker ned, som det er sket nu to gange, opstår der nye muligheder.

Også hos helt almindelige mennesker, der vælger at sige, at nu er der tid til at kaste sig over et projekt.

De gør det, fordi nu er der tiden til det, og, som man kan læse på de næste fire sider, har projekterne fået et godt greb i alle de fire, vi her på oplandssiderne har mødt.

Så mød skoleeleven, fotografen, børnehavelederen og lægen. Fire mennesker, der har det til fælles, at de hver især har fundet deres helt personlige coronaprojekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce