Annonce
Udland

Lægesøn af tysk ekspræsident dræbt i knivoverfald

Mike Sargent/Ritzau Scanpix
Fritz von Weizsäcker, der er søn af tidligere tysk præsident, er blevet dræbt under forelæsning på hospital.

Den 59-årige Fritz von Weizsäcker, søn af Tysklands tidligere forbundspræsident Richard von Weizsäcker, er tirsdag aften blevet dræbt i et knivoverfald på et hospital i Berlin.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa og avisen Der Spiegel.

Von Weizsäcker blev angrebet af en mand, men han var i gang med en forelæsning om fedtlever på en klinik ved navn Schlosspark.

Det oplyser en talskvinde for politiet i den tyske hovedstad, som også har omtalt den tragiske hændelse på Twitter.

Fritz von Weizsäcker, der var ledende overlæge på klinikken, døde på stedet, og den formodede gerningsmand blev tilbageholdt.

Den mistænkte person menes at havde deltaget i foredraget som privatperson.

Hændelsen fandt sted kort før klokken 19. Ifølge nyhedsbureauet dpa er den mistænkte mand ansat i politiet. Oplysningen er ikke bekræftet fra anden side.

Der Spiegel skriver, at en anden person blandt tilhørerne forsøgte at lægge sig imellem, da von Weizsäcker pludselig blev angrebet. I den forbindelse blev han selv hårdt såret.

Den dræbtes far, Richard von Weizsäcker, blev udnævnt til præsident i Vesttyskland i 1984. Han bestred embedet indtil 1994. På det tidspunkt var Øst- og Vesttyskland genforenet.

Inden han tiltrådte den hovedsageligt ceremonielle post, var han i tre år borgmester i Berlin. Han døde i 2015, og efterlod sig fem børn.

/ritzau/

Annonce
Der Spiegel med nyheden
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Rapper synger: 'En panser skal ligge i graven'. Nu skal han optræde for de unge i Løget

112

Rocker-rapper skal optræde for de unge: Halvdelen af Løget siger nej tak

Annonce