Annonce
Alarm 112

Lænede sig op ad rækværk ved Nørreport og trillede ned ad voldskrænten

Det var lige på den anden side af Nørreport, at manden prøvede at læne sig ud over rækværket mod voldgraven. Han vippede ud over og kunne ikke selv komme op. Hans ledsager slog alarm, og brandfolk fik ham trukket op. Arkivfoto: Søren Gylling

Fredericia: Politi og brandvæsen rykkede fredag aften ud for at hjælpe en mand, der var faldet ud over et rækværk og trillet ned over voldskrænten uden for Nørreport.

Det fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

- Han havde stået og lænet sig op af rækværket, og så var han faldet ud over, siger vagtchef Steffen Wolf.

Annonce

Vagtchefen oplyser, at skylden ikke kan skydes på rækværket, for det skulle være højt nok.

- Der skulle ikke være noget galt med rækværket. Det er ham, der har lavet en fejl, siger Steffen Wolf.

Det bekræfter indsatsleder ved TrekantBrand Per Møller Jensen, som med sit mandskab blev alarmeret til stedet. Mandens ledsager havde slået alarm.

- Nej, det var hans egen fejl, og problemet var blot, at han ikke var i stand til at komme op ved egen hjælp. Så vi fik lagt et board ud, som vi kunne trække ham op på. Han ville ikke med ambulancen til behandling, så politiet hjalp ham hjem, fortæller Per Møller Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Peanutbutter-banana-sandwich og portugisiske grillspyd: Det har der været serveret på Vejlegården siden fagkonflikten

Erhverv

De seks vigtigste ting, du skal læse, for at forstå konflikten på restaurant Vejlegården

Vejle For abonnenter

Stadsarkitekten afviser kritikken af vandkunsten ved Vejle Rådhus: 'Det fungerer både til hverdag og fest'

Annonce