Annonce
Debat

Lærer og far: Corona-skolen skal være pejlemærke for folkeskolen i fremtiden

Patrick Hjortshøj. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: Vi var mange forældre, der oplevede, at ændringerne i skoledagen i foråret havde en positiv effekt på vores børn.

Det gjorde dem gladere for at gå i skole, de var mindre stressede og mere motiverede for at lære, fordi læring var baseret på mere praktisk og kreativ undervisning udenfor klasseværelserne.

Tænk, hvis vi havde en skole, hvor der er plads til mere holddeling, mere plads til praktisk og kreativ undervisning udenfor samt bedre rengøring og indeklima.

Det er faktisk dét, mange forældre drømmer om, skal være standarden for folkeskolen.

Magasinet Skolebørn har lavet en undersøgelse baseret på skoleforældrenes besvarelser af spørgsmål om deres erfaringer med "corona-skolen", og her mener 620 forældre, at vi kan bruge forårets corona-erfaringer til at forbedre den nuværende undervisning.

I undersøgelsen svarede 8 ud af 10 forældre på, hvilke områder som gjorde deres børn gladere for skolen, og nogle af dem var:

1. Klasserne blev delt i mindre grupper eller hold - det betød mere ro.

2. Eleverne havde mere udendørs undervisning, hvilket gav en mere spændende og kreativ undervisning.

3. Færre elever i klasserne - det har givet mere ro og meget færre konflikter.

4. Skoledagene var kortere - det betød, at børnene var mindre stressede og mere motiverede for at lære.

Derfor vil jeg gerne opfordre kommunalpolitikerne i Vejle til at tage ved lære af corona-skolen i foråret til at skabe endnu bedre rammer for vores skoler, som kan være med til at sætte nye standarder for skoleudvikling.


Jeg håber, at I aktivt vil være med til at arbejde for, at skoledagene bliver kortere, lavere klassekvotienter og flere timer med to lærere i én klasse.

Patrick Hjortshøj


Derfor håber jeg, at I aktivt vil være med til at arbejde for, at skoledagene bliver kortere, lavere klassekvotienter og flere timer med to lærere i én klasse.

Derudover er der brug for, hvordan indeklimaet i klasserne og rengøring kan forbedres, fordi det har betydning for elevernes sundhed, indlæring og trivsel.

Alt det vil give en skole, som vil have enorm betydning for eleverne, forældrene, lærerne og pædagogerne. Det vil give en skole med fokus på kvalitet fremfor kvantitet.

Der er brug for fællesløsninger for, hvordan skolerne kan udvikle sig, og det gøres bedst sammen med skolelederne, lærerne, pædagogerne og forældrene - dem, der i berøring med skolen til hverdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nogle er mere lige end andre

Annonce