Annonce
Livsstil

Lærerpar fra Hjerting bruger alle deres penge på kunst

Michael Kviums ”Skyggebillede” hænger i Birgit og Ole Troelsens soveværelse. De har ikke deres kunstinteresse med hjemmefra, men de tror begge, at den blev næret dengang de i gymnasiet og siden på seminariet var på studieture til København og bl.a. Louisiana.Foto: Birgitte Carol Heiberg
Kunst er en daglig glæde for Birgit og Ole Troelsen. De skal bare kigge sig omkring i deres hjem, hvor der overalt er billeder, skulpturer og keramik, som de har samlet i deres snart 50 år lange ægteskab. Da de som ganske unge købte deres første Cobra-værk, blev det mødt med afsky af omgivelserne. I dag er det en helt anden snak.

Gæsterne holdt sig ikke tilbage, når de så det første Cobra-maleri, som ægteparret Birgit og Ole Troelsen havde købt tilbage midt i 70’erne.

-Det var også et provokerende maleri – dengang. Mange sagde, at de syntes, det var ganske afskyeligt. Men det hører vi ikke mere i dag, lyder det med et skævt smil fra Ole Troelsen.

Han og Birgit Troelsen fandt hurtigt ud af, at de havde den samme interesse for kunst, da de mødte hinanden på lærerseminariet.

Bryllupsrejsen i 1972 gik til Holland. De ville ned og se ”de store” – Rembrandt, Vermeer, Van Gogh – og de vilde Cobra-malere.

-Da vi kom hjem, besluttede vi, at vi ville købe et maleri af hver Cobra-maler, fortæller Birgit Troelsen, og det første indkøb var af danske Egill Jacobsen. Det var grønt og hed "Maske" – og gav anledning til mange reaktioner, a la ”hvad vil I dog med det!?”

Ja, de ville hænge det op og glædes over farverne og det ekspressive udtryk, og de købte mere. Det næste var et maleri af belgieren Corneille, og på en skolerejse til London brugte de deres sidste penge, da de fandt et lille Alechinsky-værk.

-Vi var i London med en 3. real fra Gjesing Skole, og den sidste dag havde vi lige et par timer for os selv. Vi tog hen på et galleri og så den her Alechinsky. Den kostede 200 kroner, og det var de absolut sidste penge i pungen, men vi købte det og måtte så springe maden over på båden hjem til Esbjerg, smiler Birgit Troelsen.

Annonce

Fakta: Cobra

En kunstbevægelse dannet i 1948 af kunstnere fra Danmark, Holland og Belgien.

Cobra er dannet af forbogstaverne fra de tre landes hovedstæder: Copenhagen, Brussel og Amsterdam. Den var aktiv i forholdsvis få år, men fik med sin abstrakte og ekspressive kunst megen opmærksomhed.

Blandt de største navne var Asger Jorn, Karel Appel og Corneille. Danske Egill Jacobsen var også med, mens Robert Jacobsen befandt sig i periferien af Cobra.

Kunst på afbetaling

På et tidspunkt havde de ikke råd til at købe flere Cobra-værker, for nu steg priserne, men Cobra-malerne lagde bunden i deres samling, som siden er blevet større og større. Billeder, skulpturer og keramik hænger og står i alle rum i parrets hus, som ude fra gaden ser noget så anonymt ud.

En lille beskeden bil i garagen vidner heller ikke om en stor kunstsamling i husets mange og meget smagfuldt indrettede rum. Men faktisk er den beskedne bil én af forklaringerne på, hvordan et par med to lærerlønninger kan have så stor og flot en samling af primært danske kunstnere – fra Egill Jakobsen til Kvium og Lemmerz, fra Svend Wiig Hansen til Körner og Erik A. Frandsen.

-De første år købte vi på afbetaling, og ellers er det et spørgsmål om prioritering. Nogen har sommerhus. Det har vi ikke. Nogle har en stor bil. Det har vi heller ikke, siger Ole Troelsen, og Birgit fortsætter:

-Og vi var aldrig på charterferier. Vi kørte med en teltvogn syd på til Frankrig og Italien, men vi så meget på vej ned gennem Europa. Kirker og kunstmuseer, og vi har i mange år været nede og se Biennalen i Venedig og den store kunstudstilling Documenta i Kassel.

Daglig glæde

De to sønner var med i mange år – og fik interessen for kunst. I dag hænger flere af værkerne hos de to sønner, og børnebørnene er også blevet ”smittet” med interessen for kunst. Når de kommer på besøg hos farmor, siger de ofte: ”Farmor, skal vi ikke lave kunst”, og så bliver farmor glad. Nøjagtig som hun og Ole bliver glade af at se på den kunst, de har erhvervet.

-Det er en daglig glæde, og jeg lægger hver dag mærke til, hvordan lyset falder ind på malerierne, siger Birgit Troelsen og tilføjer, efter at hun lidt beskedent har tøvet:

-Vi spejler os i kunsten – lige som man spejler sig i litteraturen. Kunsten fortæller om mennesket og om den situation, som mennesket står i.

Og nej. Samlingen er ikke en pensionsopsparing. På ingen måde. Værkerne skal nydes, så længe de kan, men den dag, parret skal flytte i en mindre bolig, er de godt klar over, at de skal skille sig af med en del af samlingen, men de håber lidt, at sønnerne vil overtage en del.

Interessen for kunst har også givet dem så mange oplevelser. Fra de første spæde år, hvor de læste og læste om kunst og kunstnere og besøgte gallerier og kunstmuseer, til de mange kunstnere, som de har mødt undervejs.

De første år købte de flere ting hos Galleri Internationale i Ribe.

-Han havde alt! Selv flere tryk af Picasso! Han kom altid hen til os og spurgte: ”Skal du ikke ha’ noget med hjem?” Men somme tider sagde vi nej, for der var ikke lige penge til det, og så sagde han: ”Hvad har du råd til pr. måned?” Og på den måde fik vi flere værker på afbetaling, fortæller Ole Troelsen.

BLÅ BOG

Birgit og Ole Troelsen

Henholdsvis 71 og 75 år.

Begge er lærere. Hun på Gjesing Skole, inden hun kom til Hjerting Skole, hvor hun var i 35 år. Han på Grådybskolen og senere Spangsbjergskolen. De gik begge på pension i 2010.

Ole Troelsen var i mere end 35 år medlem af Esbjerg Kunstforenings bestyrelse og var formand 1985-1992. Det betød, at han samtidig var formand for Esbjerg Kunstmuseum.

I knap ti år var han formand for Ribe Amts Kunstudvalg frem til 2007, da amterne blev nedlagt.

Birgit Troelsen sad i 16 år i menighedsrådet i Guldager og senere Hjerting og var formand, da Hjerting Kirke blev bygget og siden indviet i 1992.

Hun var med til at stifte Hjerting Højskoleforening i 1993 og har i ca. 40 år været kasserer i Esbjerg Kunstcirkel, som køber værker, der cirkulerer hos medlemmerne, der har et værk en måned ad gangen.

I efteråret 2018 udstillede Troelsen-parret en del af deres samling på Fanø Kunstmuseum under titlen ”Kunstnere vi mødte – og hvis værker blev en vigtig del af vores liv”.

Senest har de holdt et foredrag med samme titel.

Mødet med en ung Kvium

Begge ægtefæller har ikke holdt kunstinteressen for sig selv. De har begge været engageret i kunstsammenhænge. Ole Troelsen har i mange år været i bestyrelsen for Esbjerg Kunstforening, formand for foreningen og for Esbjerg Kunstmuseum.

Han har været formand for Ribe Amts Kunstudvalg. Birgit Troelsen har siddet i menighedsråd i 16 år. Hun var med, da Hjerting Kirke blev bygget, og hvor Robert Jakobsen leverede figurerne til alteret. I 40 år har hun været kasserer i Esbjerg Kunstcirkel.

Undervejs har de mødt mange kunstnere.

-På den måde bliver man også interessant. Ikke som person, men fordi vi repræsenterer nogen, der køber kunst, eller repræsenterer en udstillingsmulighed, siger Ole Troelsen.

De kom meget på flere af de danske gallerier, og somme tider så de værker af kunstnere længe, inden de slog igennem. Som nu Michael Kvium og Christian Lemmerz.

-Vi kommer en del hos Galleri Franz Pedersen i Horsens, og engang var vi inviteret til en fernisering med en ung kunstner ved navn Kvium. Han kom på motorcykel og i lædertøj med en cigaret i munden. Der var ingen andre end os og Kviums familie. Franz kom hen til os og sagde: I BLIVER! Vi skal spise sushi bagefter. Dengang anede vi ikke, hvad det var! Det er jo over 30 år siden, fortæller Ole Troelsen.

Men de blev klogere på sushi og Kvium, som de kom til at kende.

-Vi købte ikke noget. Vi skulle lige synke en ekstra gang, men tænk – vi kunne have købt de første Kvium-malerier for ingen penge. De kostede vel omkring 5.000 kroner. Nu hænger ét af dem på Horsens Kunstmuseum, fortæller Ole.

Der gik imidlertid ikke lang tid, før Michael Kvium fik sit gennembrud, og prisen på værkerne steg markant. Ikke desto mindre hænger der flere af Kviums malerier i parrets hjem.

Ja, et større maleri hænger såmænd i soveværelset, og det er det første, parret ser, når de vågner om morgenen. Mange spørger – lige som skribenten og fotografen – om ikke det er lidt dystert at vågne op til.

-Nej, sådan tænker vi aldrig, siger Ole, som meget pædagogisk fortæller om dét, han ser – et menneske, der har handlet så meget, at det ikke kan gøre mere. Så meget, at det har fået bandager på begge hænder, og når det ikke kan handle mere, kan mennesket kun stå og skrige sin afmagt ud, og det bliver bare en skygge.

Esbjergs hvide mænd så dagens lys ved spisebordet

Tilbage i 1980’erne, da Ole Troelsen var formand for Esbjerg Kunstmuseum, stod der i museets kælder en skulptur med fem figurer af Svend Wiig Hansen. Den hed ”Mennesker på en strandbred”. Troelsen-parret havde mødt Svend Wiig Hansen i forbindelse med et par udstillinger, og da han en dag var på besøg i deres hjem, spurgte Birgit Troelsen, om ikke han havde lyst til at sætte de fem figurer op i stor størrelse ved kysten nord for Esbjerg.

Det havde han. De kørte ud og kiggede på et sted, og han var positiv. Ole Troelsen bar ideen ind i bestyrelsen, og arbejdet med at få de fem figurer op i stor størrelse blev indledt.

Undervejs i processen ændrede figurerne sig, for Svend Wiig Hansen mente ikke, at det skulle være en socialt funderet skulptur med folk på picnic ved stranden, der skulle stå ved Esbjergs kyst. I stedet blev det en til alle tider gyldig figur, ”Mennesket ved havet” – som handler om menneskets møde med den storladne natur.

Skulpturen blev afsløret i 1995 og har siden fået status som en væsentlig kendetegn for Esbjerg. Næste år kan den fejre 25 år med udsigt over Nordsøen.

Kunsten giver så mange spørgsmål

Al den kunst, som Birgit og Ole har købt, handler altid om noget, og det har en form. Oftest om mennesket.

Det bliver nærliggende at spørge, om der er en forbindelse mellem tro og deres kunst. Svaret er både ja og nej. Nej, fordi de aldrig har købt religiøs kunst.

-Men kristendommen ligger dybt i vores – min og Oles - kultur. Kunst handler om livet, og alt dét, som oplyser om livet, og på den måde bliver du også lydhør over for kristendommen. Det tror jeg på, siger Birgit, og Ole supplerer:

-Kunsten er kun interessant, hvis den handler om os, ikke os som personer, men os som mennesker. Og dermed om eksistensen, tilværelsen og livet, der jo har så mange former. Og kristendommen siger noget om eksistensen.

Birgit tilføjer:

-Måske spørger man efter kristendommen, fordi man får så mange spørgsmål i kunsten. Jeg tror måske, kristendommen er et svar på nogle af alle de spørgsmål.

Birgit og Ole Troelsen køber stadig kunst. De skal nok finde plads til nye værker, og de har stadig et par ønsker, men dem holder de for sig selv.

”Grøn maske” af Egill Jacobsen blev det første billede, som det unge lærerpar Troelsen købte efter deres bryllup. Billedet gav mange negative reaktioner de første mange år, men nu er det en helt anden snak. På reolen står en krukke af keramiker Bodil Manz. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Da Birgit Troelsen fyldte 50, fik hun af sin mand et billede af Svend Dalsgård, som hun og Ole mødte i Franz Pedersens galleri. Han var en provokatør i 60’erne, og det smukke billede har han lige givet et par voldsomme hak. Billedet til højre er også malet af Dalsgård på en køkkenlåge, og Birgit holder så meget af den tekst, der gemmer sig i billedet: ”Fest og ballade, Gud glæder sig, inderst i mit hjerte”.Foto: Birgitte Carol Heiberg
Birgit og Ole Troelsen tager meget rundt på gallerier og museer, og engang faldt de for en krukke af Jesper Christiansen (én af dommerne fra Kunstquizzen på DR K). Den var desværre solgt, men Birgit skrev til kunstneren og spurgte, om han ville lave en mere. Det ville han gerne, og nu kalder de den vores ”Held og lykke-krukke”.Foto: Birgitte Carol Heiberg
Troelsen-parret lagde engang et bud ind på dette Robert Jacobsen-værk, ”Paradisets Have”, på en auktion, og de var så heldige at få den. Birgit har et helt særligt forhold til Robert Jacobsen, for da hun sad i menighedsrådet, og Hjerting Kirke skulle bygges, valgte menighedsrådet første alterkunsten, nemlig en række figurer og symboler af Robert Jacobsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Birgit og Ole Troelsen i deres stue ved et stort Kvium-billede og med Robert Jacobsens ”Paradisets have” til venstre. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ole Troelsen var som formand for Ribe Amts Kunstudvalg med til at købe ”Sfinx” af Christian Lemmerz til sygehuset i Esbjerg. Lemmerz skabte tre ”Sfinx”er, og på et tidspunkt fik Troelsen-parret mulighed for at byde på den ene af de tre figurer. Den står nu i deres stue. ”Den er lidt atypisk for Lemmerz, for det er en meget opbyggelig historie. Figuren er fuld af huller og viser det skrøbelige menneske, som også er blind og døv, men det bærer samtidig livet videre i sine hænder”, siger Ole Troelsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Parret har ingen favoritter blandt de mange billeder, skulpturer og keramikgenstande, men Svend Wiig Hansen, kunstneren bag De fire hvide mænd ved stranden i Esbjerg, har en særlig plads i deres hjerter. Her er et par eksempler på hans grafiske arbejde. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Kunstsamlerne Birgit og Ole Troelsen har haft og har stadig så mange oplevelser med kunsten. De har stort set mødt alle de kunstnere, de har købt billeder, skulpturer eller keramik af. Her ses de ved et billede af Lise Blomberg Andersen, erhvervet gennem Kunstcirklen. Ude i køkkenet kan man se en Christian Lemmerz-skulptur stå på køkkenbordet. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce