Annonce
Jelling

Lærerstuderende i Jelling: Det er enormt dårlige nyheder

Det kommende år bliver der færre studerende på UCL i Jelling end tidligere. Arkivfoto: Anders Kynde
Formanden for Lærerstuderendes Landskreds Jelling kræver handling fra politikerne for at få vendt den negative udvikling på UCL i Jelling.

Jelling: På landsplan har seks procent flere ansøgere fået tilbudt en plads på læreruddannelsen i forhold til sidste år.

Men på UCL i Jelling går udviklingen den modsatte vej. Her er der tale om et fald på 24 procent i antallet af nye lærerstuderende. Helt præcist har 71 ansøgere fået tilbudt en studieplads mod 94 i 2019, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.


Annonce

Efter folkeskolereformen har lærerne fået meget mere at se til. Der er kommet flere krav, men ikke mere tid.

Amanda Otte Larsen, formand for Lærerstuderendes Landskreds Jelling


Og det er en trist udvikling, mener Amanda Otte Larsen. Hun studerer på skolen og er formand for foreningen Lærerstuderendes Landskreds Jelling.

Amanda Otte Larsen er formand for Lærerstuderendes Landskreds Jelling. Privatfoto

- Det er enormt dårlige nyheder for folkeskolerne her i området, hvor der ligesom i resten af Danmark opleves stor lærermangel i disse år. Det kræver handling fra både de lokale byrådspolitikere i vores område og fra politikerne på Christiansborg, hvis vi skal have vendt den triste udvikling, siger Amanda Otte Larsen.

Hun mener, at faldet blandt andet skyldes skyldes dårlige arbejdsforhold for lærerne ude i folkeskolerne

- Efter folkeskolereformen har lærerne fået meget mere at se til. Der er kommet flere krav, men ikke mere tid. Der er flere og flere opgaver, som lærerne skal tage sig af, og det går i sidste ende ud over eleverne, som ikke får den hjælp og støtte, de har brug for, siger hun.

Uheldigt

Også på pædagoguddannelsen i Jelling har færre studerende fået tilbudt en plads. Her er der tale om et fald fra 132 til 98 optagne, hvilket er det laveste antal siden 2009.

I Vejle Kommune har byrådspolitiker Torben Elsig-Pedersen (R), der er formand for børne- og familieudvalget, også noteret sig den negative udvikling på UCL i Jelling.

- Det er rigtig uheldigt, at der er tilbagegang på både lærer- og pædagoguddannelserne, for det er lige præcis to faggrupper, som vi den grad har brug for. I disse år oplever vi ikke problemer med at rekruttere lærere og pædagoger, men det er klart, at det kan blive et problem senere, lyder det fra Torben Elsig-Pedersen.

- Det er i høj grad en udfordring for UCL, men som kommune er vi også interesserede i at tage en dialog med dem, så vi kan gøre uddannelserne mere attraktive, siger han.

Torben Elsig-Pedersen (R), formand for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune, anerkender problematikken, men kan ikke love flere penge til lærere og pædagoger i næste års budget. Arkivfoto: Leif Baun

Han er ikke enig med Amanda Otte Larsen i, at dårlige arbejdsforhold på folkeskolerne har gjort det sværere at skaffe nye lærerstuderende på UCL.

- Jeg kan ikke genkende, at der er dårlige arbejdsforhold, men jeg kan genkende, at nogle lærere er presset og har nok at se til. Jeg er dog enig i, at vi skal investere mere i området, så vi kan ansætte flere lærere og pædagoger. Det har vi allerede gjort, men jeg vil gerne, at der kommer endnu mere tryk på, siger Torben Elsig-Pedersen.

Snart er der nye budgetforhandlinger i Vejle Kommune. Men politikeren vil ikke love for meget.

- Hvis jeg skal være realistisk, står vi med et stort efterslæb på vores familieområdet i forhold til udsatte børn og unge. Det er nogle udgifter, vi i første omgang er nødt til at få dækket, før vi kan regne med flere penge til et øget løft til lærere og pædagoger, siger han.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Føler sig urimeligt behandlet af kommunen: Boligselskab lagde billet ind på stor byggegrund for 15 måneder siden - nu bliver det pludselig overhalet indenom

Danmark

Onsdagens coronatal: For femte dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Forslag om ny, grøn uddannelse møder opbakning i byrådet: - Der kan næppe være to meninger om, at det er en god idé

Erhverv For abonnenter

Fyret efter 15 år: Lokal el-virksomhed tilkendt erstatning fra AAB Vejle

Billund

Annie og Flemming holdt privat loppemarked: Så meget kan de sende videre til børn i coronaramt land

Erhverv

Flytter fra Vejle til Fredericia: - Det er den rette beliggenhed

Børkop For abonnenter

I et amerikansk hjørne af Børkop renoverer Benny en speciel del af bilen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Jelling

Det vrimler med mikrobagerier: Mange om den gode krumme

Vejle

Vejle-firma giver naturen en chance: Græsslåmaskinen køres i garage, så rådyr, harer, fasaner og vilde planter får plads

Danmark

Familie på fem bor på få kvadratmeter: Livet på en husbåd er besværet værd

Alarm 112

Skovbrand i gang ved Egtved: Brandfolk fra fire stationer er sat ind

Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Egtved

Nicoline er nyslået europamester i westernridning: - Det var en kæmpe overraskelse

Annonce