Annonce
Fredericia

Læser undrer sig: Græsslåmaskinen kværner jo naturen på Fredericia Vold i stykker

Græsset på Fredericia vold bliver slået med en radiostyret, maskine på 1,2 ton. De steder, hvor den ikke kan køre, arbejdes der mere manuelt med buskryddere. I alt bliver der slået græs på omkring 335.400 kvadratmeter. Foto: Søren Gylling
Hvor skal fugle, rådyr, blomster og biodiversitet finde ro, når græsset på volden jævnes med en tonstung, larmende maskine helt ned til vandkanten? Læser spørger - og voldmesteren svarer.

Fredericia: Når græsset på Fredericia Vold bliver slået, er der ikke meget plads tilbage til biodiversitet og frøspredende blomster. Der burde tages mere hensyn til den slags. Det er vigtigere, end at volden fremstår som et nyklippet parkanlæg.

Det mener læser Jørgen Leon Knudsen, der har kontaktet redaktionen via "Byen spørger"-modulet, hvor alle kan komme med forslag og indspark til ny journalistisk og emner til artikler.

Han er blandt andet frustreret over, at den 1,2 ton tunge græsklipper på volden køres helt ned til vandkanten og fuglelivet der. Og han frygter, at rådyrerne på volden jages på flugt.

Annonce

- For nogle år siden blev et forældrepar svaner presset til at forlade deres rede og æg. I år forsøger de sig igen med en rede, og jeg håber, at det lykkes for dem denne gang, siger Jørgen Leon Knudsen.

Han synes, at diverse hensigtserklæringer om biodiversitet står i skærende kontrast til græsklipningen og andet arbejde på volden.

- Der er i hvert fald meget liv - både dyr og planter - der kunne have gavn af, at man ventede til august eller september med græsslåningen, mener Jørgen Leon Knudsen, som ikke mener, at 6. Juli-festen kan bruges som "undskyldning" for at slå græsset.

- Festen ville ikke blive forringet af lidt højere græs på volden, siger han.

Vildt-elskende voldmester

Voldmester Mikael Holdgaard Nielsen kan godt forstå Jørgen Leon Knudsens tanker.

- Vi går også op i dyre- og planteliv. Og vi skal nok passe så godt på svanereden som muligt, siger han.

Men Mikael Holdgaard forklarer, at han ikke kan tillade sig alene at gå op i biodiversitet: Han skal også tage hensyn til, at voldanlægget formidler en historiske fortælling og samtidig også skal fungere som bypark.

- De tre hensyn skal afvejes. Det er ikke altid lige let. Og vi får både kommentarer og kritik, når vi slår græsset, og når vi ikke slår det, siger han.

Læser spørger

Via "Byen Spørger"-modulet, som blandt andet findes under de fleste artikler på netavisen, kan alle komme med idéer til nye artikler. Godt og skidt, stort og småt, hygge eller problem-belysning.

Jørgen Leon Knudsen skriver blandt andet: "Jeg undrer mig over denne årstids omfattende græsslåninger på voldanlægget. Det er en helt forkert årstid. Og i mine øjne er det både grimt og unødvendigt. Jeg vil derfor foreslå en artikel om dyrelivet på volden."

- Nogle steder skal volden fremstå, så den kan formidle historien om et virksomt forsvarsanlæg. Det gælder for eksempel Prinsessens Bastion med dens kanoner - og de nye rydninger på for eksempel Kongens Bastion. Men Dronningens Bastion er et eksempel på, at et område kan ligge forholdsvis uplejet hen. Her har vi fuglekasser, uglekasser, insekthoteller og andet. Og omkring den hvide bro - altså området ved Slesvigs og Holstens Bastioner slår vi kun græsset én gang om året. Så der kan blomsterne virkelig gro op, siger voldmesteren.


Der er jo en tendens i tiden til, at man går mere og mere væk fra klippede arealer til smuk, vild natur. Græsslåning i juni og juli er i hvert fald ret katastrofal for mange dyr.

Jørgen Leon Knudsen


Der er altså forskellige hensyn forskellige steder på voldanlægget. Og derfor også forskellig drift og vedligehold.

Mikael Holdgaard frygter ikke, at arbejdet forstyrrer eller ødelægger dyrelivet.

Svanereden her er en af de ting, Jørgen Leon Knudsen frygter forstyrret af nærgående arbejde. Foto: Jørgen Leon Knudsen

- Jeg har spurgt vores naturvejleder, om eksempelvis rådyrbestanden belastes af, at der klippes græs. Svaret er nej. Rådyrene har i høj grad tilpasset sig mennesker - og man ser jo også, at de græsser i de velplejede, private haver ved volden, siger han.

Annonce

Ild kan blive en del af løsningen

Balancen mellem biodiversitet-hensyn og ønsket om ikke at ende med et vildt og tilgroet er vanskelig, fortæller Mikael Holdgaard.

- Hvis et græsareal står i en halv meters højde, skærer det i øjnene på mange. De oplever området som forsømt og uplejet, selvom det måske i virkeligheden netop er udtryk for biodiversitet-hensyn. I de tilfælde kan vi måske slå en sti gennem området, så folk kan se, at der er en plan med det, siger han.

Et af de tiltag, Mikael Holdgaard planlægger for at fremme biodiversiteten, er at bruge afbrændning på dele af volden. Et område nær Sjællandsgade er udlagt til sådan et forsøg.

Metoden fremmer blandt andet frø-rigdommen, men vil også på sigt betyde, at voldens skråninger ikke længere fremstår som "rene" græsplæne,r men derimod med en mere blandet bevoksning - hvilket også menes at have været tilfælde i gammel tid.

Græsrydningen på Fredericia Vold - her er det Sarøes Badekar mellem Prinsens Port og Danmarks Port - sker alt for tæt på vandkanten og dyrelivet der, mener Jørgen Leon Knudsen. Foto: Jørgen Leon Knudsen
Den store maskine arbejder på langt de fleste af voldanlæggets stejle skråninger. Men nogle steder er stigningerne for store - og det sker en gang i mellem, at maskinen får overbalance og triller ned ad volden. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Crazy Red and Whites: Seks Vejle-kendisser fortæller om deres bedste landsholds-oplevelser

Vejle

Glæd dig: Nu kan du alligevel se EM på storskærm i en af Vejles parker

Annonce