Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Opfundet effektiviseringsgevinst på supersygehus sluger penge fra psykiatrien

Annonce

Læserbrev: Regeringen har tildelt det danske sundhedsvæsen 1000 ekstra sygeplejersker. Det er jo umiddelbart rigtig godt. Sygeplejerskerne skal endda både gå til somatik og psykiatri - alle kan være glade.

Det ser dog knap så rosenrødt i virkeligheden. Rundt omkring i det ganske land rejser sig flotte supersygehuse. En gammel aftale fra 2008 skal nu realiseres. Man skal afgive otte pct. af budgettet på de nye sygehuse - den såkaldte ”effektiviseringsgevinst”.

En gevinst man på papiret for 12 år siden fra den daværende regering, syntes så rimelig ud. Når nu det hele bliver super flot og smart, må I kunne gøre det hele for mindre. Man satte dyre konsulenter til at komme med et bud på, hvad der kunne spares. Det viste sig efterfølgende at være et kæmpe blufnummer.

Deloitte-konsulenter fortalte om en nyt sygehus i Norge, der havde formået at spare 11 pct. efter nybyggeri – et sygehus der senere viste sig slet ikke var bygget. Der blev også henvist til et hospitalsbyggeri i Ålborg, hvor man skulle have effektiviseret 15 pct. Heller ikke dette tal kan man i dag redegøre for.

De otte pct. ”effektiviseringsgevinster” som de nye hospitaler nu rundt omkring skal aflevere af eget budget, er fuldkommen urealistisk. Der er i virkeligheden tale om otte pct. besparelser oven i de øgede udgifter, der er ved ibrugtagning af nyt byggeri. Spørgsmålet er nu: Vil regeringen slå en streg over dette hokus-pokus-krav?

I Region Midtjylland får man penge til ca. 215 varige sygeplejerskestillinger. Ser man på den interne fordeling betyder det ca. 40 sygeplejersker til psykiatrien og 175 til somatikken. Men somatikken står med en dødvægt om benet - kravet om ”effektiviseringsgevinst” - og nu er turen kommet til det nye hospital i Gødstrup. Her står man til at skulle fyre ca. 87 sygeplejersker på baggrund af ”effektiviseringsgevinsten”. Samtidig får man på papiret tilført 40 sygeplejersker af regeringens 1000.

Reelt mister man så ca. 47 sygeplejersker, og kommer derved ikke i mål i forhold til regeringens krav om tilførelse af nye sygeplejersker. Så hvad gør man så? Man lader psykiatrien betale sine 40 nye sygeplejersker selv, så man derved har penge i overskud til at holde hånden under Gødstrup.

På bundlinjen står: Regeringen kan stolt fremvise at de prioriterer både somatik og psykiatri. De tilførte midler i Region Midt dækker de usaglige krav om en ”effektiviseringsgevinst” i somatikken. Psykiatrien får ingenting.

Hvor kunne det være befriende, hvis man fra politisk side i stedet meldte klart ud. ”Effektiviseringsgevinsten” er usaglig og bør sløjfes, og så må vi bagefter se, hvor mange penge, der er tilbage til at tilføre reelt nye sygeplejersker.

Og et lille ønske mere. Øremærk altid penge som I fra Christiansborg reelt ønsker skal gå til psykiatrien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Værdig tilbagetrækning

Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Vejle Boldklub For abonnenter

VB tog point mod FCK, men en anden ting er næsten vigtigere

Annonce