Annonce
112

Læssemaskine udbrændte på genbrugspladsen: Heldigvis gik der ikke ild i affaldet

Der udbrød tirsdag eftermiddag brand i en læssemaskine på genbrugspladsen. Foto: Flemming Larsen
Indsatslederen gætter på, at en mekanisk fejl var medvirkende til, at læssemaskinen udbrændte
Annonce

Vejle: TrekantBrand rykkede talstærkt ud, da der tirsdag eftermiddag klokken 14.15 var melding om industribrand på genbrugspladsen nær Rosborg.

Sprøjtevogn, tankvogn og stige kørte til pladsen sammen med indsatsleder Jan Lehmann, og politiet var også på pletten.

Jan Lehmann fortæller, at der på genbrugspladsen var gået ild i den læssemaskine, som læsser affald op i en findeler.

- Men folkene på pladsen havde reageret forbilledligt, roser indsatslederen og uddyber, at maskinen var blevet trukket væk og det affald, som var i nærheden af ilden også var blevet skovlet væk.

Derfor kunne brandfolkene koncentrere sig om læssemaskinen, som var det eneste, der brændte.

- Det gjorde den så til gengæld også, siger Jan Lehmann.

Læssemaskinen nåede stort set at udbrænde, og indsatlederen vurderer, at der har været tale om en mekanisk fejl, som har været årsag til, at der gik ild i maskinen.

Der udbrød tirsdag eftermiddag brand i en læssemaskine på genbrugspladsen. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce