Annonce
Vejle

Løb med Chris Macdonald på lørdag

Chris Macdonald vil gerne have dig til at bevæge dig noget mere. Det kan du blandt andet komme til på lørdag ved et arrangement klokken 11 ved Kirkebakkehallen. PR-Foto

Family Fun Run ved Kirkebakkehallen med foredrag og løb

Vejle: Dine gener er skabt til bevægelse. Sådan lyder det fra den kendte foredragsholder og motionsekspert, Chris Macdonald.

Ham kan du møde ved et Family Fun Run ved Kirkebakkehallen på lørdag kl. 11.Arrangementet starter med et oplæg fra Chris Macdonald.Han fortæller, hvorfor vi har svært ved at få os bevæget nok i dag - under temaet mismatch. Han forklarer, hvordan vi er skabt til at bevæge os, og hvordan blandt andet hjernen er skabt under bevægelse. Hvad betyder dette, specielt for vores børn? Chris Macdonald interviewer desuden en gæstetaler med erfaring i børn og bevægelse: Peter Büchner Hede, som er leder af et projekt på en Langhøjskolen i Hvidovre, hvor børnene får pulsen op hver dag. Projektet er inspireret af det succesfulde amerikanske projekt Zero hour PE i Naperville.Efter oplægget er der løbetur for børn og voksne i alle aldre. Ruten er cirka 2,2 km på skovstier. Man må naturligvis både gå og løbe ruten, og man kan også løbe ruten to gange, så man løber cirka 4,4 km. Der er fokus på at være med, være sammen og have det sjovt og der er ingen tidstagning. Ruten er ikke velegnet til gangbesværede eller barnevogn, da der nogle steder er meget stejlt og smalt. Der er også et lille vandløb der skal forceres på rutenJColor run sørger for en farverig sjov start samt farver undervejs på løbeturen (man må naturligvis gerne frabede sig dette).Efter løbeturen er der forfriskninger og hygge i målområdet. Der kan købes sandwich, og børnevenlige rugklappere på stedet samt sodavand, the og kaffe.Arrangementet er lavet i samarbejde med Axa havregryn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce