Annonce
Børkop

Løbeklub starter nybegynderhold op - efter ferien

Gauerslund Løbeklub starter et nybegynderhold op. Til august. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Det er sommer og ferietid, og måske det er tid til grill, et glas hvidvin og hyggeligt selskab af familie og venner.

Og måske man lige der, mens duften af grillet kød spreder sig, får tanken om, at man burde nok egentligt løbe noget mere.

I så fald er der gode muligheder for at komme godt i gang med at netop det, for Gauerslund Løbeklub starter et nybegynderhold op efter ferien.

- Har du aldrig løbet før, eller er det længe siden? Så har du chancen for at få startet på den helt rigtige måde sammen med ligesindede, lyder det det fra Gauerslund Løbeklub.

Her startes et nybegynderhold onsdag 19. august.

- Du vil løbe/gå sammen med holdet hver onsdag med kyndig trænervejledning. I får lektier for, og skal selv løbe en tur hver lørdag eller søndag. Vi vil følge et 16 ugers program. Vi starter stille ud med at tilbagelægge 1-2 km i skiftevis gang og langsomt løb. Til slut vil alle, der har fulgt programmet kunne løbe mindst fem kilometer uden pause, lyder det fra den løbende klub.

Alt man skal gøre, er at møde op ved P-pladsen foran Gauerslundhallen onsdag 19. august klokken 18.  Omklædt og i løbesko.

Det er stadig et pænt stykke ude i fremtiden, så der er gode muligheder for at tænde grillen mange gange inden. Hvis man da overhovedet er til grill.

Men går man med tanken om at starte med at løbe, ja så er det fra 19. august mulighed for at gøre det sammen med andre i samme båd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Tre nye corona-smittede på et døgn: Borgmester forventer at se flere syge i Vejle

Annonce