Annonce
Vejle

Løft for 430 millioner: Irma, Kaj og naboerne har fået gennemrenoveret deres lejligheder

Irma Stampe har boet i lejligheden siden 1970. Foto: Mette Mørk
Renoveringen af Møllevangen har stået på i fire år. Alle beboere har på skift været genhuset.
Annonce

Vejle: Irma har boet i lejligheden siden 1970.

Og før det boede hun fire år inde ved siden af. Hendes mand Kaj flyttede ind i 80'erne, og ingen af dem ønsker at bo andre steder.

Faktisk har kærligheden til Møllevangen fået et nøk opad. For ligesom deres cirka 1200 naboer er lejligheden blevet gennemrenoveret.

- Vi har mistet et værelse, men til gengæld har vi fået elevator. Her er blevet så lyst og lækkert, og selvom spisestuen forsvandt, så føles det på en underlig måde meget større nu, fortæller Irma og Kaj Stampe fra stuen med udsigt til det nye køkken.

Ved siden af ligger et ligeså nyt badeværelse.

Lejligheden har fået nye vinduer, nyt varmesystem og nye døre, og ude har opgangen fået et løft, ligesom der er kommet dørtelefoner.

Når man bor her, så ved man, om naboerne får karry til aftensmad. Det er en del af hyggen. Jeg elsker at bo her, og de fleste af beboerne har det på samme måde. Mange har boet her i rigtig mange år.

Kim Andersen, formand for AABs bestyrelse på Møllevangen

Annonce

Træk fra vinduer

AABs største afdeling på Søndermarken har været igennem den helt store tur.

Det fortæller Kim Andersen og Hans Helge Andersen på en rundtur. De er henholdsvis formand for bestyrelsen i Møllevangen og AAB Vejle.

De er glade for resultatet, som er endt med at koste 430 millioner kroner.

Beboerne stemte for renoveringen i 2012, og i 2016 tog borgmesteren det første spadestik.

For ganske nyligt afleverede MT Højgaard projektet efter fire års arbejde.

- Vi trængte også til det. Før var det sådan, at man ikke behøvede at åbne vinduet for at fodre fugle, lyder det skælmsk fra Kim Andersen, der kun en gang i sit 55-årige liv har været væk fra de røde blokke.

Annonce

Genhuset i pavilloner

Som barn havde han en afstikker til Magnolievej, men vendte hurtigt tilbage til Møllevangen.

- Når man bor her, så ved man, om naboerne får karry til aftensmad. Det er en del af hyggen. Jeg elsker at bo her, og de fleste af beboerne har det på samme måde. Mange har boet her i rigtig mange år, fortæller Kim Andersen.

Afdelingen består af 44 blokke og 601 lejligheder, og alle beboere har på skift under renoveringen måttet genhuses. Nogle i andre lejligheder, andre i pavilloner på den nedlagte skøjtebane.

I gennemsnit har de ifølge formændene måttet undvære deres hjem i tre-fire måneder.

For Irma og Kaj tog det et år.

- Det er selvfølgelig hårdt at flytte to gange inden for kort tid og så til mindre plads. Vi har måttet skille os af med mange ting, men det var en sjov oplevelse at bo i sådan en pavillon. Lidt som at flytte ind i en helt ny lejlighed, siger Irma Stampe.

Området har fået nye legepladser og grillområder, der allerede har virket som en magnet på de første sommeraftener. Lejligheder er undervejs slået sammen for at matche nutidens ønsker, og flere har i stueetagen fået trappe ned til egen terrasse.

Flere blokke er som noget nyt blevet udstyret med elevatorer. Foto: Mette Mørk
Annonce

Asbest og forkerte mursten

Renoveringen er stødt på flere bump og skulle have været færdig et halvt år forinden. Men det tager formand for AAB Vejle Hans Helge Andersen med oprejst pande.

- Sådan tror jeg altid, det vil være. På Løget var det samme historie. På Møllevangen er håndværkerne stødt på asbest i kælderen og nogle mursten, der var vendt forkert. Alt i alt har beboerne fået nogle meget sundere boliger, mener Hans Helge Andersen.

Hvilket Irma og Kaj Stampe nikker til. Kaj er pensioneret tømrer og gik hele lejligheden igennem, da de overtog den med henblik på at påpege fejl og mangler.

- Jeg fandt ikke én. Det er rigtigt. Så de har gjort deres arbejde ordentligt, konkluderer Kaj på 80 år, mens 84-årige Irma fortæller, at parret har tænkt sig at blive båret ud af lejligheden.

- Nu har vi heldigvis fået elevator, og lejligheden er handicapvenlig. Sådan noget må man jo tænke på i vores alder, siger hun.

Kim Andersen kan ikke forestille sig at bo andre steder end på Møllevangen. Foto: Mette Mørk
Til højre Hans Helge Andersen. Han er formand for AAB Vejle. Foto: Mette Mørk
Flere lejligheder i stueetagen har fået trappe ned til egen terrasse. Foto: Mette Mørk
Udsigt udover hele Vejle fra de nyrenoverede taglejligheder. Foto: Mette Mørk
Foto: Mette Mørk
Med renoveringen har Møllevangen også fået nye legepladser. Foto: Mette Mørk
Alle opgange er udstyret med dørtelefon. Et stort ønske hos beboerne. Foto: Mette Mørk
Foto: Mette Mørk
Foto: Mette Mørk
De nye cykelskure var i første omgang lidt for høje, men blev undervejs i processen sænket. Foto: Mette Mørk
Foto: Mette Mørk
Udover legepladser har afdelingen også fået grillpladser. Foto: Mette Mørk
Hans Helge Andersen (til ventre) og Kim Andersen er tilfredse med ombygningen. De er henholdsvis formand for AAB Vejle og afdelingen Møllevangen. Foto: Mette Mørk
Foto: Mette Mørk
Foto: Mette Mørk
Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce